Vurdering af årets bidrag: Lithaun

På GEEs hjemmeside, kan du i år læse en vurdering af årets bidrag. Da der endnu ikke er mulighed for at poste kommentarer på hjemmesiden, kan du også læse vurderingen her, kommentere og give din egen mening til kende.

På GEEs hjemmeside kan du læse mere om landets statistik, se preview-video, video fra livepreæsentationen af bidraget samt se hvilke “titler” landet/bidraget er blevet tildelt.

Advertisement

GEEs vurderinger findes her: Good-evening-europe.com

Lithaun:
Lithaun debuterede i 1994 og har med 10 deltagelser endnu ikke sejret. Bedste placering fik de i 2005, da LT United måtte nøjes med en 6. plads, på trods af at de efter eget udsagn var The winners of Eurovision.

Lithaun har åbenbart en forkærlighed for comedy-bidrag, og stiller i år med hvad der ligner LT Uniteds “We are the winners” part II. Jeg har aldrig været nogen stor fan af disse forsøg på at fokusere på humoren fremfor musikken i ESC, og især ikke når humoren mislykkes, for så går det hen og bliver direkte pinligt. InCultos bidrag har dog sine positive elementer. Det er et ganske underholdende bidrag, som spreder glæde, det er dejligt selvironisk og et frisk pust i forhold til de mange ballader. Stripnummeret til sidst er også med til at gøre bidraget mere memorabelt.

Selve sangen er jeg langt mindre positivt stemt overfor. Er det her virkelig det bedste Lithaun har at byde på ? Jeg er slet ikke til funk og heller ikke til de valgte instrumenter. Blandingen af disse får desværre bidraget til at virke alt for rodet og usammenhæng-ende. På den positive side, så er det en sang, som hurtigt sidder fast, omkvædet er meget catchy og bliver gentaget så mange gange, at man hurtigt kan synge med. InCulto skal også have ros for opbygningen til omkvædet med det letgenkendelige “Hey”. Bidraget giver masser af muligheder for at lave et humoristisk, iøjnefaldende show, som nok skal give Lithaun en del seer-stemmer, men med en start som nummer 1, har jeg svært ved at se Lithaun som en af finalisterne. Et sådan type bidrag ville have meget større chancer for at skille sig ud og blive husket efter f.eks. Kroatien eller Georgien i slutningen af feltet. Endvidere så tæller juryens stemmer 50%, og jeg tvivler på at det er her Lithaun skal hente sine stemmer.

Kvalifikation: 25 %