Krista ude med ny single og nyt album

På trods af en skuffende 24. plads i Eurovision Song Contest finalen, så har Krista Siegfreds ikke opgivet at forfølge en karriere som pop-sanger. Albummet Ding Dong blev sendt på gaden lige før Eurovision og indeholder 10 numre, herunder Eurovision-hittet ‘Marry me’ og den nye single ‘Amen’.

Krista er nu ude med en musikvideo til hendes nye single ‘Amen’. Som pressen også spurgte ind til på et pressemøde i Malmø, ja så kan man godt se ligheder mellem Krista og den amerikanske pop-stjerne Lady Gaga. Krista mener ikke selv hun kopierer Gagas stil, men at det er Lady Gaga, der ligner hende 🙂

Advertisement

Se Kristas nye video herunder: