News Ticker

Slovenien og Grækenland siger JA!

Efter et par sørgelige afbud fra Serbien og Bulgarien, så kan vi her på falderebet bringe 2 gode nyhed. Slovenien har her til aften afleveret en ansøgning til EBU med henblik på deltagelse i Eurovision Song Contest 2014. De er dermed land nummer 36 på listen over deltagerlande i København.

Deltagelsen er endnu ikke 100% sikker, idet alle lande kan melde sig fra indtil d. 15. december, uden at skulle betale en bøde. RTVSLO mødes i løbet af december for at fastlægge budgettet for 2014 og her bliver det endelig besluttet om Eurovision kommer til at stå på budgettet.

Grækenlands deltagelse er, som vi tidligere har skrevet, sikret takket være den nye tv-station NERIT. I juni lukkede den officielle græske tv-station, som har stået for Eurovision, og HPRT overtog midlertidigt EBU-medlemskabet, hvilket ledte til stor usikkerhed omkring landets skæbne i Eurovision 2014.

Grækenland har i dag bekræftet deres deltagelse. På grund af ændringen af tv-station, skulle der stilles en speciel garanti til EBU og Grækenland har fået en  formel udsættelse, indtil NERIT offcielt er accepteret som medlem af EBU.

Næste års deltagelse i Eurovision markerer i øvrigt 40-års jubilæet for Grækenlands deltagelse i Eurovision. Landet debuterede i 1974 med Marinella og sangen “Ligo Krasi, Ligo Thalassa” (A bit of wine, a bit of sea). Bedste resultat fik de i 2005, da Helena Paparizou sejrede med “My number One”.

Læs også: Aftonbladet: Eurovision-vinder Helena Paparizou deltager i Melodifestivalen 2014

About Mette Christensen (978 Articles)
Founder, webmaster and editor at Good Evening Europe since 2006. Eurovision-fan since forever :-) Has covered Eurovision Song Contest live 6 times, (Oslo 2010, Malmø 2013, Copenhagen 2014, Vienna 2015, Stockholm 2016 and Kiev 2017), Danish Melodi Grand Prix and Melodifestivalen in Sweden. From Vejle, Denmark.
Translate »