News Ticker

NRK introducerer en ny musikfestival i 2014

NRK har nu afsløret deres planer for den nye version af Norsk Melodi Grand Prix. Den nationale udvælgelse vil tage form af en ugelang musikfestival, som kulminerer i en stor finale, hvor Norges repræsentant til København findes.

Værter ved konkurrencen bliver NRKs Jenny Skavlan og Erik Solbakken. Sidstnævnte er en velkendt norsk vært og var med til at lede seerne igennem Eurovision Song Contest 2010 i Oslo.

Til januar bliver artisterne og det ny format præsenteret på www.nrk.no/mgp, og både semifinaler og finale bliver vist live påNRK1 som en del af den musikfestival som afholdes d. 7., 8., 9. og 15. marts i Oslo Spektrum. Det bliver altså til i alt 4 live shows med 3 semifinaler og en finale og 15 artister vil dyste om retten til at repræsentere Norge i København.

3 artister fra hver semifinale går videre til finalen. I showet vil deltagerne fremføre deres sang, men publikum får også mulighed for at følge artisternes kreative rejse – fra deres sang blev udvalgt og til de står på scenen i Spektrum. Under de 4 liveshows vil en jury kommentere på både performance og stemme og vurdere bidragets chance for at nå finalen.

Den norske jury har i år skulle lytte sig igennem mere end 600 bidrag fra håbefulde sangskriver, producere og artister. Musikchef Vivi Stenberg har brugt adskillige måneder på at vurdere bidragene.

Årets jury består af  Marie Komissar, musik producer for NRK P3 og kendt DJKathrine Synnes Finnskog, adm. direktør i Music Norge, hvor hun har arbejdet sammen med blandt andre: Maria Haukaas Mittet, Alexander Rybak og Tooji,  Gisle Stokland, ejer og editor for websiden 730.no og Tarjei Strøm, radiovært og trommeslager for rapper Lars Vaular og har optrådt med sidste års deltagere Datarock.

 

 

About Mette Christensen (966 Articles)
Founder, webmaster and editor at Good Evening Europe since 2006. Eurovision-fan since forever :-) Has covered Eurovision Song Contest live 6 times, (Oslo 2010, Malmø 2013, Copenhagen 2014, Vienna 2015, Stockholm 2016 and Kiev 2017), Danish Melodi Grand Prix and Melodifestivalen in Sweden. From Vejle, Denmark.
Translate »