Comeback! Paula Seling & Ovi deltager i den rumænske finale

Update!

Ovi har netop bekræftet overfor os, at Ovi og Paula ikke er internt valgt, men skal deltage i den rumænske finale.

Advertisement

Som vi tidligere har skrevet, ja så har Ovi (Ovi & Paula Seling, 2010) afsløret, at ét af numrene på hans nye cd, skulle være skrevet med ESC 2014 i tankerne. Det gjorde han tidligere på året, da han var på vej til Oslo for at indspille en ny plade.

Læs også: ESC2014: Rygtebørsen

I løbet af de sidste par måneder er Ovi og Paula kommet med flere hints på de sociale medier. Idag kom teaseren til duoens nye single “Miracle”, som mere end antyder, at de 2 er med i den rumænske udvælgelse til ESC 2014.

Teaseren til singlen “Miracle” blev igår postet på Ovi Jacobsens officielle Youtube-kanal. I videoen er der både et rumænsk flag, Eurovision Song Contest 2014 grafik og til slut følger teksten “We are COMING”.

Under videoen har Ovi skrevet følgende tekst: “It’s gonna be a “Miracle”? Hopefully….’cause we’re SOOO COMING!

“Miracle” er produceret af Simen M. Eriksrud, som producerede”Playing with fire” i 2010.

Der er endnu ikke nogen officiel bekræftelse på Paula og Ovi deltagelse, men ifølge rygterne så har duoen været i forhandlinger med rumænske tv den sidste måneds tid.

Igår aftens afslørede Ovi på sin Facebookprofil, at han var i Livingroom studios i Oslo for at få tips ogfeedback for hans “ESC blaster song”, som i øjeblikket er ved at få sidste hånd.

Det helt store spørgsmål er nu: Vil Rumænsk tv vælge Paula og Ovi internt eller skal vi fortolke  “It’s gonna be a “Miracle”? Hopefully….’cause we’re SOOO COMING!” som et hint til at duoen skal dyste i den rumænske finale?

Uanset hvad, så ser vi frem til at høre sangen i sin fulde længde og fejrer “nyheden” med et genhør med 3. pladsen fra 2010 “Playing with fire”. Se også teaseren til “Miracle” længere nede på siden.

___

Comments are closed.