Emmelie de Forest skal synge “Rainmaker” med årets finalister

Idag afslørede DR, at sidste år vinder Emmelie de Forest skal på scenen sammen med alle årets finalister i den store finale d. 10. maj. Her skal hun synge hendes nye sang “Rainmaker”.  Emmelie de Forest har skrevet “Rainmaker” sammen med sangskriverne Jakob Schack Glæsner og Fredrik Sonefors.

Du kan få en forsmag på sangen nederst i artiklen og høre den fulde version fra d.  24. februar, hvor sangen officielt udkommer som opfølgeren på Emmelies aktuelle hit “Hunter & Prey”.

Advertisement

Emmelie synger desuden sangen live i Maltas finale lørdag 8. februar.

Fællessang før vinderen afsløres

“Jeg har fra starten haft en forestilling om, at alle artisterne skulle samles på scenen i en fællessang i finalen”, fortæller showchef Jan Lagermand Lundme til DR og uddyber “Vores slogan i år hedder jo #JoinUs, og jeg tror, det bliver smuk måde at samles på”.

“Rainmaker” skal således fremføres lige før afgørelsen i finalen. De 26 deltagere, som har klaret sig videre til finalen, skal synge nummeret sammen, når afstemningen er ved at slutte, og showet kulminerer.

“Alle finaledeltagerne kommer ind og synger med på omkvædet til sidst”, forklarer Jan Lagermand Lundme til DR. “Jeg håber, seerne vil sidde tilbage med en fornemmelse af, at det en fantastisk måde at samles på, lige inden vi kommer til det benhårde: Nemlig at finde vinderen af Eurovision Song Contest 2014.”

Emmelie’s vision

Emmelie forklarer selv, hvordan sangen er blevet til. På et sangskriver-ophold i Stockholm havde hun ordet “Rainmaker” i hovedet og i forlængelse heraf en vision om et ørkenområde med en masse mennesker, som dansede en regndans og havde brug for hjælp udefra – i form af “The Rainmaker”. Hun fortæller endvidere at sangen på et andet niveau handler om at være sammen og hjælpe hinanden  – helt i tråd med årets tema “JoinUs”.

Comments are closed.