News Ticker

Spanien: TV-seerne stemte Ruth Lorenzo til tops!

Lørdag aften afholdt det spanske tv-selskab TVE deres finale Mira quién va a Eurovisión 2014 med 5 deltagere. Vinderen blev fundet ved en kombineret jury- og seer-afstemning.

Den spanske ekspert-jury bestod af David Bustamante, som sang kor for Rosa i Eurovision 2002), Merche kendt fra den spanske finale i 2001 og Mónica Naranjo.

Finalisterne (startrækkefølge)

• Brequette – Más (Run)
• La Dama – Estrella Fugaz
• Ruth Lorenzo – Dancing In The Rain
• Jorge González – Aunque Se Acabe El Mundo
• Raúl – Seguir Sin Ti

Efter juryens stemmer var Brequette i front med 36 points ned til Ruth Lorenzo på en 2. plads med 30 points, så der skulle altså Top-points fra tv-seerne for at fratage Brequette sejren. Det var præcis, hvad tv-seerne gav Ruth og både Brequette og Ruth var hermed på en delt 1. plads med 66 points.

Man måtte således gøre brug af den specielle regel, som siger, at tv-seernes dom gælder ved stemmelighed.  Hermed blev det til sejr til Ruth Lorenzo og den smukke “Dancing in the Rain”.

Du kan høre den spanske vindersang herunder:

Aftenens finalister

2 af artisterne har tidligere forsøgt sig i Spaniens udvælgelse til Eurovision, nemlig Raul og Jorge. Førstnævnte blev nummer to i 2000.

Ruth Lorenzo, som vi har fulgt rigtig meget her på Good-evening-europe.dk,  er især kendt i Storbritannien efter hendes deltagelse i britisk X-Factor. Brequette har deltaget i Spaniens svar på The Voice, La Voz , mens La Dama mest er kendt for sin bedre halvdel Melendi, som er en kendt spansk sanger og komponist.

Læs også: Ruth Lorenzo afslår BBC: Vil kun repræsentere Spanien

Hør studieversionerne af de 5 bidrag her.

About Mette Christensen (964 Articles)
Founder, webmaster and editor at Good Evening Europe since 2006. Eurovision-fan since forever :-) Has covered Eurovision Song Contest live 5 times, (Oslo 2010, Malmø 2013, Copenhagen 2014, Vienna 2015 and Stockholm 2016), Danish Melodi Grand Prix and Melodifestivalen in Sweden. From Vejle, Denmark.
Translate »