News Ticker

DMGP 2014: Masser af glade gensyn og nostalgi

Sidste år var der gensyn med en række internationale vindernavne i Dansk Melodi Grand Prix’s pauseunderholdning. I år vender DR blikket mod den danske historie og giver seerne et glædeligt gensyn med en række legendariske danske vindere.

Vi starter i den nyeste historie. Det er nemlig sidste års Grand Prix- og Eurovision-vinder Emmelie de Forest, som skal åbne showet med vindersangen “Only Teardrops”.

Efter vi har hørt de 10 bidrag og Danmark venter på resultatet af dette års konkurrence, kan både publikum og seerne glæde sig til et nostalgisk tilbageblik, hvor Kirsten og Søren, Rollo & King og Birthe Kjær går på scenen med deres vindersange: “Ka’ du se hva’ jeg sa”, “Der står et billede af dig på mit bord” og “Vi maler byen rød”.

Her er en kort introduktion til de 3 legendariske navne (som nok dybest set ikke kræver introlduktion):

Kirsten og Søren
Kirsten Siggaard og Søren Bundgaard har  deltaget ved Dansk Melodi Grand Prix 6gange, og  3 gange er de løbet med sejren. De vandt i 1984 med “Det’ lige det”, året efter med “Sku’ du spørg’ fra no’en”og i 1988 var de tilbage som vindere med “Ka’ du se, hva’ jeg sa”.

Rollo & King
I 2001 vandt den nu opløste gruppe Rollo og King (Søren Poppe og Stefan Nielsen) sammen med Signe Svendsen årets Melodi Grand Prix. Sangen “Der står et billede af dig på mit bord” blev et kæmpe hit og  i den engelske version “Never Ever Let You Go” var de tæt på at sikre sig endnu en sejr. Men det blev “kun” til  en flot anden-plads ved Eurovision Song Contest, som blev afholdt i Danmark samme år.

Birthe Kjær
Birthe Kjær har været med i det Danske Melodi Grand Prix adskillige gange og i 1989 blev det til sejr med sangen “Vi maler byen rød”, som sikrede Danmark en flot tredjeplads ved Eurovision Song Contest og efterfølgende er blevet et af de allermest populære Grand Prix-hits gennem tiden.

Hør alle årets sange i fuld længde!

About Mette Christensen (949 Articles)
Founder, webmaster and editor at Good Evening Europe since 2006. Eurovision-fan since forever :-) Has covered Eurovision Song Contest live 5 times, (Oslo 2010, Malmø 2013, Copenhagen 2014, Vienna 2015 and Stockholm 2016), Danish Melodi Grand Prix and Melodifestivalen in Sweden. From Vejle, Denmark.
Translate »