News Ticker

Tyskland: Eliza vandt billetten til København

Igår aftes blev finalen i Unser Song für Dänemark afviklet og efter 3 afstemningsrunder, blev Eliza kåret som vinder med sangen “Is it right”.

I første runde gik følgende artister videre:

Eliza
Unheilig
Santiano
MarieMarie

Dermed var det farvel til:

Das Gezeichnete Ich
Oceana
The Baseballs
Madeline Juno

De 4 artister, som havde kvalifiseret sig til 2. runde fremførte herefter deres 2. bidrag. I denne runde blev det farvel til Santiano og MarieMarie. Hermed var 2 artister klar til finalen med hvert deres bidrag:
Unheilig’s “Wir sind alle wie Eins” og Elaiza’s “Is it right”.

Efter de 2 sange var fremført endnu engang og Tyskland havde stemt, blev Elaiza, lidt overraskende, kåret som vindere af Unser Song für Dänemark 2014.  Unheilig er et stort navn i Tyskland med over 1,7 millioner følgere på Facebook, mens Elaiza er et helt nyt navn og kun følges af 12.000 fans. Det siger lidt om kendskabsgraden forud for finalen.

Berliner-trioen Elaiza består af den tyske-ukrainske forsanger Ela og hendes 2 bandmedlemmer Yvonne og Natalie. Trioen startede med at optræde sammen sidste år og den 27. februar vandt de wildcard’et, hvor et ungt talent fik chancen for en finaleplads. Elaiza udkonkurrerede ikke mindre end 2240 sangere, som via en online platform havde indsendt youtube-videoer til ungdoms-konkurrencen.

Hør Tysklands bidrag herunder:

 

Founder, webmaster and editor at Good Evening Europe since 2006. Eurovision-fan since forever 🙂
Has covered Eurovision Song Contest live 6 times, (Oslo 2010, Malmø 2013, Copenhagen 2014, Vienna 2015, Stockholm 2016 and Kiev 2017), Danish Melodi Grand Prix and Melodifestivalen in Sweden.
From Vejle, Denmark.

Translate »