Anne Gadegaard i Dansk Melodi Grand Prix 2015?

Der er kun godt en måned til Dansk Melodi Grand Prix 2015 løber af stablen fra Gigantium i Ålborg. De fleste fans venter med spænding på afsløringen af årets artister. På DR’s hjemmeside oplyses det, at dette vil ske i januar, men de kan dog ikke afsløre præcist hvornår.

DR-Facebook-afsløring-artister

Advertisement

Skal man tro det danske ugeblad “Her & Nu”, ja så kan vi forvente, at der står Anne Gadegaard på én af 10 pladser i den danske finale.

Ugebladet skriver endvidere, at Anne’s bidrag er skrevet af hendes kæreste Micky Skeel. Til de læsere, som ikke har hørt navnet før, så kan vi fortælle, at Micky er en dansk skuespiller og sanger, som havde sin filmdebut i “Af Banen”.

Han havde sin tv-debut i Snurre Snups Søndagsklub i 2005, og har været en del af boybandet PULS sammen med Niel Kristian Baarsby.

Her & Nu har tidligere med stor præcision udpeget DMGP-deltagere både i 2013 og 204, om de har leveret endnu et pletskud er uvist. Dog kunne Anne’s opdatering “2015!!! Jeg er klar!!!” (se længere nede i artiklen) godt tyde på, at sangerinden går et nyt år med spændende udfordringer i møde.

Succesfuld blogger

Anne Gadegaard slog i 2003 sit navn fast, som  pigen i guldtøj, da hun vandt MGP med “Arabiens drøm”. Men Anne er et kendt ansigt både blandt Eurovision-fans, men også i Danmark, hvor hun har optrådt siden hun var 11 år, dog med en pause fra rampelyset fra 2006 – 2012.

I 2013 vendte Anne Gadegaard tilbage med singlen “Bag Skyerne”, som handler om hendes mor og tidligere manager, der i 2010 døde af kræft.

Hun er udover sangkarrieren også en meget succesfuld blogger på bloggers delight, hvor tusindvis følger hendes modetips og små anekdoter fra hverdagen. Der er også jævnligt billeder af sangerindens veltrænede krop, som har fået en del opmærksomhed i medierne. Bl.a. har Ekstra Bladet skrevet en artikel med overskriften”Så hot er Gadegaard blevet” 🙂

Anne har udgivet 5 cd’er
Arabiens Drøm (2003)
Ini Mini Miny (2004)
Chiki Chiki (2005)
De første og Største hits (2006)
Annes Jul (2006)

Hvem tror/håber du på at se i Dansk Melodi Grand Prix?

Der er masser af snak omkring potentielle deltagere i Dansk Melodi Grand Prix 2015, både rygter og ønsker luftes på de sociale medier.

I slutningen af 2014 postede Lars Chief One Pedersen denne update på Facebook, hvor han lister to do’s i 1. kvartal af 2015. Punktet “hemmeligt” har affødt spekulation omkring en forestående DMGP-deltagelse.

Chief One har som sangskriver allerede deltaget tre gange i Dansk Melodi Grand Prix.

Først i 1997, hvor Kølig Kaj vandt med “Stemmen i mit liv”,  i 2008 med The Dreams’ “La’ mig være”, der fik en fjerdeplads og så i 2012-udgaven, hvor Soluna Samay vandt med “Should’ve Known Better”, som Chief One havde skrevet med Remee og Isam Bachiri.

 

 

Glamboy P, som sidste år deltog med “Right by your side” offentliggjorde igår en kryptisk update på sin Facebook-profil og beder sine venner om at sætte kryds i kalenderen d. 7. februar. Det har allerede medført kommentarer omkring et comeback til DMGP.

Det afviser sangeren imidlertid overfor G.E.E. 

Et andet navn, som vi med sikkerhed ved, har forsøgt sig forud for Dansk Melodi Grand Prix 2015, er Danni Elmo som også deltog i fjor. Ved årsmødet i Melodigrandprixfans.dk, fortalte han, at han har sendt ikke blot ét men to sange ind til udvælgelseskomitéen. Om vi får ham at se igen, vil kun tiden vise.

Har du læst spændende updates, hørt rygter eller har du blot et ønske om, at din yndlingsartist deltager i Dansk Melodi Grand Prix 2015?

Hop ind på vores Facebook-profil og deltag i debatten.

1 COMMENT

Comments are closed.