Georgien: Endnu en “Warrior” til Wien

Årets Eurovision Song Contest i Wien kommer til at byde på minimum 2 “Warriors”. Først valgte Malta sangerinden Amber til at synge “Warrior” og igår aftes fik vi også en “Warrior” fra Georgien. Hun hedder Nina Sublatti.

I finalen dystede Nina mod 4 andre deltagere:

Advertisement

• Misha Sulukhia – “One and only”
• Nina Sublatti – “Warrior”
• Eter Beriashvili – “If someone”
• “Niutone” Band – “Run away”
• Edvard Meison – “We are free”

Emmelie de Forest i juryen

Vinderen af årets finale i Georgien blev fundet i en kombination af SMS-stemmer og jury-afstemning. Den internationale jury havde deltagelse af danske Emmelie de Forest, som sammen med bl.a. den svenske hitsnedker Thomas G:son var med til at finde vinderen. De gav begge Nina maximum points.

Nina er både sanger, komponist og lærer. I 2008 dimmiterede hun fra musikskolen med speciale i piano. I hendes musikalske karriere har Nina optrådt i mange forskellige bands og optrådt adskillige steder i Georgien. Hun vandt i 2013 den georgiske udgave af talentshowet Idol og udgav året efter sit debutalbum Dare to Be Nina Sublatti, som blev årets mest solgte album i Georgien sidste år.

 Fra arkivet