News Ticker

Grækenland: Maria-Eleni Kyriakou synger “One last breath”

    Onsdag aften blev den græske finale afholdt i Enastron Music Hall i Athen. Aftenens 2 værter, de kendte tv-personligheder Mairy Synatsaki og Doretta Papadimitriou præsenterede 5 sange, som var med i kampen om billetten til Wien, hvorefter tv-seerne og juryen hver især havde 50% indflydelse på valget af vinderen.

    Finalisterne:

    C: REAL – “Crash & Burn” (Takis Dimaschis)
    Thomai Apergi & Legend – “Jazz & Syrtaki” (Christos Papadopoulos & Giannis Sinnis)
    Barrice – “Ela” (Niclas Olausson & The Beatbox og Victoria Chalkiti)
    Shaya Hansen – Sunshine (Shaya Hansen, Thomas Reil, Jeppe Reil & Marios Psimopoulos)
    Maria-Eleni Kyriakou – “One Last Breath” (Efthivoulos Theoxarous, Maria Elena Kyriakou, Vaggelis Konstantinidis & Evelina Tziora)

    Vinderen blev Maria-Eleni Kyriakou, som stammer fra Cypern, men har haft en meget succesfuld karriere i Grækenland og deltaget i The Voice of Greece. Hun har selv været med til at skrive pop balladen “One Last Breath”.

     

    Om showet

    Udover de 5 finaleoptrædener bød showet på masser af gæster, som var med til at fejre ikke blot Eurovision Song Contest’s 60 års jubilæum,  men også 10-året for Helena Paparizou’s sejr med “My number One” i 2005.

    Udover over Helena Paparizou, kiggede flere tidligere deltagere forbi: Loucas Yiorkas (2011), Thanos Kalliris fra gruppen Bang (1987), One som repræsenterede Cypern i 2002 og sidste års græske vinder Riskykidd & Freaky Fortune, som sang Rise Up. Årets cypriotiske deltager John Karayiannis fremførte desuden hans vindersang fra i år “One Thing I Should Have Done”.

    Se eller gense showet i Eurovision.tvs webplayer.

    Fra arkivet

    Founder, webmaster and editor at Good Evening Europe since 2006. Eurovision-fan since forever 🙂
    Has covered Eurovision Song Contest live 6 times, (2010, 2013-2017), Danish Melodi Grand Prix and Melodifestivalen in Sweden.
    From Vejle, Denmark.

    Translate »