Videopremiere: Her er opfølgeren til Måns Zelmerlöv’s vindersang

I maj måned vandt Måns “Mums” Zelmerlöv Eurovision Song Contest 2015 med sangen “Heroes” skrevet af de svenske hitmagere Joy Deb & Linnea Deb sammen med Anton Malmberg Hård af Segerstad.
Under 2 uger efter sejren var den nykårede vinder klar med sit nye album “Perfectly Damaged”, som udkom d. 3. juni.  Udover Eurovision-hittet “Heroes” indeholder albummet 11 andre sange, størstedelen skrevet af Måns selv i samarbejde med en række nationale og internationale sangskrivere og komponister. 

Én af dem er danske Micky Skeel, som udover at være manden bag seernes favorit i årets Melodi Grand Prix, “Suitcase” sunget af Anne Gadegaard, også er sanger, tidligere frontfigur i gruppen PULS, skuespiller og altså en habil sangskriver, som senest har vist sine evner på Måns Zelmerlöv’s nye single “Should’ve gone home”. Singlen er skrevet af Micky Skeel i samarbejde med Fredrik Sonefors og Martin Bjelke og er 1 af kun 3 sange på albummet, som Måns ikke selv har været med til at skrive.

Advertisement

Idag udkom den officielle musikvideo til “Should’ve gone home”, som du kan se herunder:

Tillykke til Måns med en stærk opfølger til “Heroes” og til Micky Skeel for at have været med til at skrive det, der godt kunne blive ét af efterårets helt store hits.

Lyt til “Should have gone home” på:

ITunes

Spotify

Måns’ officielle hjemmeside.