News Ticker

Norge: Ice Breaker sendt til Stockholm

Agnete Norge 2016 Agnete | Foto: Julia Marie Naglestad / NRK

Norge valgte lørdag deres bidrag til Eurovision 2016 i Stockholm. I et to timer langt show, hvor Agnete med ‘Ice Breaker’ allerede inden det hele gik i gang lå som favorit med odds under 2, skulle der først findes fire guldfinalister. I guldfinalen fik finalisterne så lov at optræde igen, inden de fem regioner i Norge skulle ringes op for at afsløre de afgivne stemmer i deres respektive region.

I en finalerunde der aldrig formåede at blive spændende, trak Agnete fra land fra første regions stemmeafgivelse. Og allerede efter anden region stod det klart at det nok mest blev et spørgsmål om hvor stort hun ville vinde, mere end om hun ville vinde.

Og sandelig så, efter Oslos region havde afgivet deres stemmer, fra noget der mest af alt kan betegnes som verdens tammeste Grand Prix fest[1], stod Agnete da også som vinder med knap dobbelt så mange stemmer som nummer to, Freddy Kalas – ‘Feel the Rush’ (166728 point mod 88128 point).

Du kan se Agnete opføre Ice Breaker herunder:

[1] Dokumentation, Østnorge ser ud til at have et brag af en fest

Østnorge afgiver stemmer 2016

Østnorge afgiver stemmer 2016 |Foto: NRK online TV

Software developer and grunt level contributor at good-evening-europe.dk. If something is burning or words are spelled wrong, it will be his fault.

Translate »