News Ticker

Årsmøde i Melodigrandprixfans.dk: Keld Heick vinder Mylle-prisen 2016

Keld Heick vandt Mylle-prisen 2016 | Foto: keldoghilda.dk

Ingen grupper er sluppet igennem nåleøjet til næste års Dansk Melodi Grand Prix. Det afslørede Jan Lundme ved gårsdagens årlige fanmøde, som blev afholdt på Radar i Århus. Dagen blev indledt med fanklubbens generalforsamling og bød desuden på uddeling af Mylleprisen samt koncerter med 4 tidligere Eurovision-deltagere.

Lørdag eftermiddag var det tid til årsmøde 2016 for medlemmerne af den danske fanklub Melodigrandprixfans.dk. Radar i Århus lagde rammerne for dagen, som blev indledt med generalforsamling med deltagelse af ca. 60 medlemmer og hvor bl.a. klubbens nye bestyrelse blev fastlagt. Bestyrelsen blev her udvidet fra 5 til 7 medlemmer, hvor man valgte en næstformand samt 4 menige medlemmer i stedet for de tidligere 3.

Bestyrelsen for Melodigrandprixfans.dk
Formand: Johann Sørensen
Næstformand: Helle Svenningsen
Kasserer: Henrik Hesselholdt
Fire menige medlemmer: Morten Madsen, Randi Mønster, Mikal Johansen og Thomas Tøfting.
Suppleanter: Carsten Nilsson og Peter Bach.

Ingen grupper med i Dansk Melodi Grand Prix 2017

Efter årets generalforsamling gav fanklubbens formand Johann Sørensen ordet til DR’s underholdningschef Jan Lagermand Lundme, som var kommet til Århus for at tale med de fremmødte fans. Her afslørede Jan bl.a., at der ikke kommer hverken grupper eller duetter med i næste års Grand Prix. Historisk set, så har alle Eurovision-vindere siden 1995, på nær to duetter og ét band, været solister.

DR dropper desuden superfinalen, så der kun bliver én afstemningsrunde ligesom i 2015. Vi kommer at til høre alle sangene én gang, hvorefter først juryen og dernæst seerne afgiver deres stemmer.

Der er stadig ikke nogen fast beslutning omkring næste års jury. Man overvejer bl.a. en model i stil med dette års jury bestående af nogle fagfolk og en fan. Jan afslørede på mødet, at han selv foretrækker den anden model, der er i spil, hvor man kopierer Melodifestivalens model med internationale jurygrupper.

Jan understregede i den forbindelse betydningen af, at dem der sidder i juryen, skal være nogen, som rent faktisk har en interesse for og viden om, hvad der fungerer i Eurovision.

Endelig så fortalte Jan, at musikalsk diversitet og bredde ikke er noget, DR har kigget på i år. Så det er meget muligt, at vi får nogle forholdsvis enslydende sange at høre. Showet vil bære præg af, at Melodi Grand Prix først og fremmest er en udvælgelse til Eurovision Song Contest.

Mylleprisen 2016 går til Keld Heick

Efter Jan Lundme’s spændende indlæg bød klubben på uddeling af historiens 4. Myllepris. Prisen er de foregående år gået til Emmelie de Forest, Birthe Kjær og Birthe Wilke. I år var valget faldet på en anden folkekær sanger, nemlig Keld Heick, som fra slutningen af 70’erne og helt op igennem 90’erne har deltaget adskillige gange ved Dansk Melodi Grand Prix både som sangskriver, sanger og som vært. I perioden fra 1978 til 1993 var Keld hvert år en del af Dansk Melodi Grand Prix.

Keld havde taget Hilda med, og sammen gav de en fantastisk intimkoncert med grandprix-tema. De sang bl.a. alle de danske Eurovision-vindere, alle Kelds vindersange samt de sange, de selv har sunget i Dansk Melodi Grand Prix. En glad Keld afslørede bl.a. at ‘Disco Tango’ er den af hans grandprix-sange, der har betydet mest for ham, fordi det var hans første vinder, men at favoritten er ‘Under stjernerne på himlen’ fra 1993. Begge sange blev jo som bekendt sunget af Tommy Seebach.

Du kan se hele mere på videoen fra Melodigrandprixfans.dk her:

Koncert med 4 Eurovision-stjerner

Efter middagen var ca. 170 gæster med til fanklubbens koncert med 4 tidligere Eurovision-deltagere. Michał Szpak var første mand på scenen. Årets polske artist sang 3 sange og sluttede af med at synge sin Eurovision-sang ‘Color of Your Life’ en ekstra gang som ekstranummer.

Efter Michał gik den populære rumænske sanger Mihai på scnen. Han spillede sit Eurovision-hit Tornerò, ‘Paradisio’ fra årets nationale rumænske udvælgelse samt en masse covers, primært Eurovision-sange.

Charlotte Perrelli var på som 3. artist. Hun spillede sine 2 Eurovision-sange ‘Take me to your heaven’ og ‘Hero’,  ‘The Girl’ fra Melodifestivalen 2012 samt hittet ‘Här står jag’. Som ekstranummer sang Charlotte den svenske version af hendes vindersang, ‘Tusen och en natt’.

DQ var sidste live-artist på scenen. DQ spillede to af sine egne sang, ‘Champagne’ og ‘Drama Queen’ samt en masse Eurovision-covers og skiftede kjole og paryk mellem næsten hvert nummer.

Læs også: The Eurovision Cruise – a night full of glitter and drama!

Founder, webmaster and editor at Good Evening Europe since 2006. Eurovision-fan since forever 🙂
Has covered Eurovision Song Contest live 6 times, (Oslo 2010, Malmø 2013, Copenhagen 2014, Vienna 2015, Stockholm 2016 and Kiev 2017), Danish Melodi Grand Prix and Melodifestivalen in Sweden.
From Vejle, Denmark.

Translate »