News Ticker

Holland: O’G3NE, Vinder af Voice 2014 klar til Kiev

O'G3NE | Foto: og3ne.com

Holland satser i år på at bryde gruppeforbandelsen med en trio der både har vundet Voice of Holland i 2014, og deltaget ved Eurovision før.

I 2007 repræsenterede de tre piger Holland i Junior Eurovision med sangen “Adem In, Adem Uit”, under navnet “Lisa, Amy & Shelley”. Her sluttede de som nummer 11 af 17, med 36 point.

Efter Junior ESC udgav gruppen to albums i 2007 og 2011 for derefter at tage en pause. I 2014 vendte de så tilbage til rampelyset med deltagelsen i Voice of Holland, nu under navnet O’G3NE, hvor de i blind audition fik alle fire dommere til at vende sig. Hele vejen gennem konkurrencen var de tre piger sikre og fejede al modstand til side, for til sidst at vinde i finalen. O’G3NE blev dermed verdens første gruppe til at vinde et Voice show.

I år har trioen udgivet deres tredje album, “We got this”, som toppede som nummer 1 på Hollands album liste.

Som om det ikke var nok at have et album i toppen af Hollands hitliste og blive udvalgt til ESC 2017, kappes trioen i år også med Hollands repræsentant fra 2016, Douwe Bob, om at vinde Årets Album ved “100% NL Awards”. Udover årets album er de tre piger også nomineret i kategorierne årets sangerinde og årets musikmoment.

Herunder kan du se O’G3NE’s vindersang fra Voice of Holland 2014

Eller, hvis du var så uheldig at misse dem i 2007 kan du (gen)se søstrenes bidrag herunder

Software developer and grunt level contributor at good-evening-europe.dk. If something is burning or words are spelled wrong, it will be his fault.

Translate »