News Ticker

Video: Saara Aalto – Fra finsk UMK til britisk X Factor-finale

Saara Aalto i duet med Adam Lambert under årets X Factor UK finale | Foto: Screenshot

Tidligere på året deltog finske Saara Aalto for 2. gang i den finske udvælgelse Uuden Musiikin Kilpailu 2016. Hun vandt tv-seernes hjerter med hendes unikke popsang ‘No Fear’, men formåede ikke at overbevise juryen, som stemte Sandhja til tops og direkte til Eurovision Song Contest i Stockholm.

Det er langt fra den eneste 2. plads, som den nu 29-årige sangerinde har opnået til dato. I 2012 sluttede hun på 2. pladsen i første sæson af The Voice of Finland og i 2011 blev det til endnu en 2. plads, da Paradise Oscar snuppede billetten til Eurovision Song Contest foran Saara.

Reddet af wild card

I aften er ‘The Finnish Snow Fairy” parat til at ændre de mange 2. pladser til en meget vigtig sejr. Her afgøres årets finale i X Factor UK, hvor Saara Aalto er blandt de 2 sidste artister og står overfor sangeren Matt Terry.

Saara imponerede dommerne, da hun ved sin audition sang en meget overbevisende og følelsesladet version af Sia’s “Chandelier”. Efterfølgende var hun dog tæt på slet ikke at komme videre til årets live shows, da dommer Sharon Osbourne ikke fandt en plads til Saara i Six Chair challenge. Nicole Scherzinger reddede dog Saara med et Wild Card og sendte hende dermed videre til Judges’ houses, hvor Sharon Osbourne valgte Saara som en af sine live shows-artister.

Duet med Adam Lambert

På trods af 3 ‘Buttom 3’-placeringer, så er Saara nu i Top 2 i årets X Factor. I går aftes løb første del af årets finale over skærmen. Saara Aalto stod overfor solisten Matt Terry og gruppen 5 After Midnight i et flot show, hvor 3 finalister efter showet blev reduceret til 2. Det blev et farvel til gruppen 5 After Midnight.

Saara sang igår Tears for Fears-sangen ‘Everybody wants to rule the world’ samt Queen’s ‘Bohemian Rhapsody’ som en duet med Adam Lambert.

I aften er det tid for den endelige afgørelse. Saara skal blandt andet synge Bjørk’s ‘Oh So Quiet’.

Du kan følge showet på ITV og varme op med at se alle Saara’s optrædener fra X Factor 2016 i playlisten nederst.

 

Founder, webmaster and editor at Good Evening Europe since 2006. Eurovision-fan since forever 🙂
Has covered Eurovision Song Contest live 6 times, (Oslo 2010, Malmø 2013, Copenhagen 2014, Vienna 2015, Stockholm 2016 and Kiev 2017), Danish Melodi Grand Prix and Melodifestivalen in Sweden.
From Vejle, Denmark.

Translate »