Polen: Kasia Moś vinder Krajowe Eliminacje 2017

Foto: Screenshot, TVP

Efter en udsættelse var det lørdag aften finaletid i Polen. Oprindeligt skulle vinderen være fundet allerede den 11. februar, men på grund af “overvældende interesse”, så blev showet altså rykket en uge og afviklet her til aften. Rygter siger dog, at virkeligheden var en lidt anden, og at udvælgelsesjuryen simpelthen ikke kunne finde brugbare sange nok efter første deadline.

Aftenens vært var Arthur Horzech og vinderen blev fundet i en kombineret jury-/seerafstemning.

Advertisement

Finalen havde bl.a. deltagelse af Martin Fitch, som i 2010 repræsenterede Polen i Eurovision under navnet Marcin Mrozinski, hvor han missede finalen med sangen ‘Legenda’.

Det blev dog ikke genvalg til Martin, men i stedet sangerinden Kasia Mós, som skal repræsentere de polske farver i Kiev. Det bliver med sangen ‘Flashlight‘.

Finalisterne

Martin Fitch – Fight for us
Kasia Moś – Flashlight
Carmell – Faces
Agata Nizińska – Reason
Rafał Brzozowski – Sky over Europe
Isabell Otrębus-Larsson – Voiceless
Małgorzata Uściłowska (Lanberry) – Only human
Aneta Sablik – Ulalala
Paulla – Chcę tam z tobą być
Olaf Bressa – You look good