News Ticker

Juryafstemning: og vinderen er…

Foto: dr.dk/bonanza

Efter knap en uge i selskab med årets sange til Melodi Grand Prix, og dermed også afstemninger og debat, så kan vi kåre en vinder af Good Evening Europes juryafstemning.

Der blev kæmpet hårdt om tredjepladsen og hele fire bidrag kunne reelt have taget det nederste trin på skammelen. Men på dagen viste Anja Nissen sig bare stærkest og tog tredejpladsen et enkelt point foran Thomas Ring, 9 point foran Anthony Lopez og 10 point foran drengene i Calling Mercury.

Læs også: Vores interview med Anja Nissen

Andenpladsen har også skiftet hænder i starten af afstemningen men her de sidste par dage har der ikke været så meget tvivl om udfaldet. Sada Vidoo tager æren med over 100 point ned til nummer 3 og samlet 994 point, og dermed en komfortabel nummer to. Sada Vidoo har delt vandene, man har enten elsket hendes sang eller hadet den. Hun slutter afstemningen med 50 tolvtaller og 45 ettaller.

Læs også: Vores interview med Sada Vidoo

Men, næsten helt fra start lagde vinderen sig i front, og det blev aldrig rigtigt tæt løb om topplaceringen. Med 70 tolvtaller og samlet 1260 point bliver årets vinder ifølge Good Evening Europes læsere: Ida Una med “One”

Læs også: Vores interview med Ida Una

Det samlede resultat kan du nærstudere herunder:

About Michael Thygesen (170 Articles)
Software developer and grunt level contributor at good-evening-europe.dk. If something is burning or words are spelled wrong, it will be his fault.
Translate »