Andra Chansen: Loreen og Det Vet Du overraskende ude af Melodifestivalen. Va fan?

Foto: SVT

Så kom dagen endelig hvor otte af de næstbedste fra de tidligere fire delfinaler skulle dyste om endnu fire billetter til Melodifestivalens finale på næste lørdag. Efter generalprøven og den traditionelle publikums undersøgelse lå Det Vet Du i duel 1 lunt i svinget til at tage sejren og dermed også billetten til finalen, matchet mod FO&O. Sådan skulle det dog ikke gå, og i aftenenes første overraskelse snuppede FO&O duellens billet og skal optræde som nummer 8 i finalen.

Læs også: Optakt: Andra Chansen i Melodifestivalen 2017

Advertisement

Selvom duel 2, ifølge publikum til generalprøven, var et noget mere lige match sluttede det dog som forudsagt og Lisa Ajax tog plads nummer 3 i finalen. I duel 3 var Dismissed parret med Boris Rene, og drengene i det noget alternative rockband var ikke spået mange chancer i Andra Chansen, med en spået 8. plads på forhånd. Og også her gik det som spået, Boris Rene tog billetten og dermed også startnummer 2.

I den sidste duel var Anton Hagman sat sammen med Loreen, et match selv Anton mente nok ville ende med at han måtte gå slukøret hjem. Allerede ved introduktionen til hans sang udtalte Anton at han “ikke tænkte på det som at skulle slå Loreen, men bare gøre sit bedste”. Og Antons bedste var åbenbart mere end nok, og til hans egen store overraskelse snuppede han pladsen for næsen af aftenens favorit til førstepladsen. Anton har fået tildelt startnummer 6 på næste lørdag.

Foto: SVT.play

se Anton på SVT.play mime “what the fuck?” ved minut 1:28:22

Aftenens vindere:

Duel 1: Felix, Oscar & Omar/FO&O

Duel 2: Lisa Ajax

Duel 3: Boris Rene

Duel 4: Anton Hagman