Semifinale 2: Her er vores bud på de 10 finalister

Photo: Michael Thygesen | good-evening-europe.dk

Det er den tid igen! Vi skal lægge hovedet på blokken og forhåbentligt klare os lidt bedre end de garanterede 2 rigtige. Der er på forhånd meget på spil, Danmark’s Anja skal i ilden og tilkæmpe vores lille land en længe ventet finaleplads efter to års resultatmæssig tørke.

Vi giver her vores bud på de ti finalister efter juryprøven i går aftes.

Advertisement

Mette’s vurdering

1.SERBIEN:

Tijana lægger usikkert ud og lyder en smule forpustet undervejs. Jeg forstår stadig ikke sceneshowet og kemien (eller mangel på samme) med danseren spiller ikke ret godt sammen med “In too Deep”-temaet.  Serbien har en god kvalifikationsstatistik, sangen har været populær hos fansene, men jeg har problemer med at se Serbien tage en plads i finalen med et ret anonymt show.

Finalist: Måske

2.ØSTRIG:

Et af årets flotteste og mest memorable shows. Nathan leverer en god vokal (dog med en enkelt usikker tone undervejs, som naturligvis benyttes i recap’et), og med sin sædvanlige smilende og charmerende optræden, så burde Østrig være godt på vej i finalen.

Finalist: Sandsynlig

https://www.facebook.com/GoodEveningEurope/photos/a.1738259163131047.1073741883.1485786738378292/1738259186464378/?type=3&theater

 

3.FYR MAKEDONIEN:

Top-sexede Jana giver måske en af sine bedste optrædener i denne juryfinale. En up-tempo pop-sang godt hjulpet på vej af en lækker scene-grafik og en sikker vokal. Jeg har indtil nu haft det makedonske bidrag udenfor de 10 finalepladser, men nu ser det pludseligt mere positivt ud. Jeg er dog i tvivl om den tidlige start ødelægger Jana’s chancer.

Finalist: Måske

4.MALTA:

Jeg ELSKER Claudia Faniello og jeg ELSKER “Breathlessly” – og har fået våde øjne, hver gang jeg har hørt hendes prøver. Denne gang er ingen undtagelse. Claudia’s stemme sidder altid lige i skabet og så er hun én af de absolut mest indlevende og karismatiske artister i årets Eurovision. Alle seere burde se den smukke musikvideo til “Breathlessly”, så ville Claudia være en sikker finalist. MEN desværre tror jeg sangen er for  forglemmelig. Starten lige før farverige Rumænien er heller ikke til Malta’s fordel.

Finalist: Måske

5.RUMÆNIEN:

Den unge og uskyldige, jodlende Ilinca vs. Badboy Alex Florea har en fantastisk kemi på scenen og leverer et af årets mest festlige, farverige og energiske shows. Sangen er voldsomt iørefaldende og sætter sig fast! En sikker finalist og en kandidat til semifinalens Top 3.

Finalist: Sikker

6.HOLLAND:

De 3 charmerende søstre fra Holland minder mig altid om “Heksene fra Warren Manor” – Med deres eventyrlige og næsten magiske skønhed;-) De har hele vejen igennem været meget sikre, men her til aften var der skyggen af usikkerhed i deres vokal. Dette var dog kun startproblemer og de sluttede af i overlegen stil. Elsker de flotte harmonier og sangens personlige præg. Meget rørende og flot sang! Jeg håber seere og jurier belønner Hollands kvalitetsbidrag.

Finalist: Sandsynlig

7.UNGARN:

Har tidligere kaldt Ungarn for “Årets Jamala”, og selvom jeg ikke tror det bliver til en sejr, så er både show, scene og Joci’s performance i samme unikke stil. Joci formår i samarbejde med hans helt fantastiske danser at formidle stærke følelser på tværs af sprog og grænser. Ungarn kan komme højt i år.

Finalist: Sandsynlig

8.DANMARK:

Anja er stensikker som altid og bør score masser af points hos juryen med sin stærke vokal. Showet er flot og Anja har så meget power og indlevelse, at man ikke kan undgå at huske det danske bidrag.

Starten efter Ungarn kan være både en forbandelse og en velsignelse. Genremæssigt ligger de 2 sange så langt fra hindanden at de begge kommer til at skille sig ud, men omvendt så er Ungarn’s bidrag så originalt at det Danmark’s powerballade kan virke en smule “ordinær”.  Dog tror jeg publikummet til Ungarn’s bidrag kan være snævert og mange vil sætte ekstra pris på Danmarks smukke Grand Prix-ballade, der kommer efter.

Finalist: Sikker

https://www.facebook.com/GoodEveningEurope/photos/a.1738259163131047.1073741883.1485786738378292/1739280996362197/?type=3&theater

9. IRLAND:

Brendan skiller sig ud på sin specielle vokal, som desværre ikke helt sad i skabet idag. Irland stiller med en smuk ballade og et rigtig fint show, der bl.a. gør brug af en luftballon og som nærmest giver mig lyst til at se en film med den unge irer 🙂 Jeg tror dog ikke bidraget er memorabelt nok, når man kigger på den relativt tidlige start og konkurrencen på ballader i denne semifinale.

Finalist: Nej

10. SAN MARINO:

Som med Island ved semifinale 1, ja så glemte jeg at skrive om San Marino, mens showet kørte 😉 Hvilket ikke er noget godt tegn. I en Irland-Kroatien-sandwich og med et af årets svageste bidrag, så tror jeg Valentina og Jimmy får det MEGET svært. Jeg håber ikke, at jeg fornærmer nogen fans, men San Marino ligner én af kandidaterne til sidstepladsen i denne semifinale.

Finalist: Nej

10. KROATIEN:

Et af de bidrag, som virkelig er vokset, efter vi har set den på scenen i Kiev. Jacques har en imponerende vokal med en vild spændvidde (is that a word?). Sød og charmerende optræden, som man husker. Jacques er virkelig ikke til at stå for og jeg elsker slutningen med solsikker og regnbue!

Finalist: Sikker

11. NORGE:

En lidt ordinær radiohit-lyd og en noget anonym sceneoptræden. Jeg kan rigtig godt li’ “Grab the Moment”, men jeg er i tvivl om det er et bidrag, som folk husker, når stemmerne skal afgives. Det bliver spændende, hvordan juryen vurderer Norge. Der er rigtig mange bidrag, som både visuelt og vokalt skiller sig ud på ekstraordinære optrædener. Synes ikke helt JOWST leverer et af dem, men håber det bedste for vores norske brødre 🙂

Finalist: Nej

12. SCHWEIZ:

Pastelfarver, langt strutskørt og klassiske virkemidler, såsom en trappe på scenen til denne her traditionelle Grand Prix-ballade. Jeg synes ikke vokalen var helt sikker og der er bedre ballader i semifinalen, f.eks. Danmark og Malta. Schweiz har været meget populær hos fansene og sangen er meget iørefaldende, men jeg kan ikke finde en plads til Schweiz i år.

Finale: Måske

13. HVIDERUSLAND:

Efter er par noget ordinære bidrag, så kommer Naviband virkelig til at shine med deres glade, energiske folk-nummer. Hviderusland, som sidste år leverede det flotte ulveshow til Ivan, leverer igen et visuelt vellykket show. Om det er nok til en finaleplads er det store spørgsmål. Jeg ville gerne sende Naviband videre 🙂

14. BULGARIEN:

Bulgarien er min favorit i år og jeg bliver til stadighed imponeret over hvor meget stemme og talent, der kan være i en lille 17-årig dreng 😉 Showet sidder lige i skabet med en yderst effektiv visuel oplevelse og Kristian gav igen en perfekt vokal. Mit bedste bud er, at Bulgarien vinder denne semifinale (hvis ikke Anja gør 🙂 )

Og så fik vi faktisk her til aften (mere end 1 måned efter, vi breakede nyheden) bekræftet, at det er Alex Vargas, som har været med til at skrive sangen. Så der er en god chance for dansk sejr i semifinale 2.

Læs også: Dansk sangskriver bag Bulgariens bidrag? Hvem er Alexander V. Blay?

Finalist: Sikker

https://www.facebook.com/GoodEveningEurope/photos/a.1738259163131047.1073741883.1485786738378292/1739285139695116/?type=3&theater

16. LITAUEN:

Bulgarien tramper henover Fusedmarc, som nok sammen med San Marino skal kæmpe om sidstepladsen i denne semifinale. Der er bare ikke noget at komme efter med en relativt intetsigende sang og en anonym optræden.

Finalist: Nej

17. ESTLAND:

Forbedringer rent vokalt i forhold til i eftermiddags, hvor vi luftede tanken om Estland overhovedet kom ud af semifinalen, men den er desværre stadig ikke helt sikker. “Lost in Verona” er en fantastisk sang med et stærkt omkvæd og begge sangere er erfarne performere med en meget karismatisk fremtoning. Jeg er vild med Koit’s 80’er look og stemme.

Finalist: Sandsynlig

18. ISRAEL:

IMRI oser af charme og vil uden tvivl appellere til masser af tv-seere (af begge køn 😉 ). Stærk vokal her til aften og Israel har virkelig fåer skruet et effektivt show sammen. Aftenens bedste dancehit med en memorabel koreografi – og fik jeg nævnt at IMRI er virkelig charmerende? 🙂

Finalist: Sikker

Mette’s 10 finalister

1. Bulgarien
2. Kroatien
3. Danmark
4. Rumænien
5. Israel
6. Ungarn
7. Østrig
8. Holland
9. Estland
10. Hviderusland

Makedonien ligger meget tæt på Top 10, og jeg ville elske at bytte Malta ud med Hviderusland, men jeg tror desværre ikke det sker.

Michael’s vurdering

SERBIEN

I forvejen ikke en særligt interessant sang, og hun var meget shaky i juryprøven i går. En klar ikke-finalist.

ØSTRIG

Sikker vokal. En lille charmerende sang som jeg er sikker på en del seere vil kunne lide. Juryen er nok ikke helt solgt, men det tror jeg heller ikke Nathan behøver for at lande en finaleplads. Sikker

FYR MAKEDONIEN

En lidt bizar tekst til den koreografi der er lavet. Og det lyder som om der er lagt en slags distortion effekt på hendes mikrofon. Men mon ikke der er stemmer i det alligevel. Måske

MALTA

En klassisk ballade. Klassisk setup og i det hele taget ikke noget overraskende i den. Claudia gør det fabelagtigt, men jeg tror at hvis hun kommer med til finalen er det blandt 7-10 pladsen.

RUMÆNIEN

En sang og et show lidt i samme stil som det vi så fra Moldova i tirsdags. Dog med væsentligt mere sangtalent på scenen. En sikker finalist

HOLLAND

Ved juryprøven var vi for første gang vidne til de tre søstre ikke nailede sangen perfekt. Men selv på deres lidt dårlige dag er de stadig ligaer bedre end mange andre deltagere. En sikker finalist.

UNGARN

Et af de mest kunstneriske bidrag i år, sammen med Azerbaijan. Selvom man, som jeg, ikke forstår et hak af teksten så formår Joci og hans danserinde at kommunikere hvilke følelser der hører til de forskellige dele af sangen. Og var der en award for bedste supporting act ved Eurovision, så bør Joci’s danserinde nok modtage den, uden konkurrence. En helt sikker finalist.

DANMARK

For mig stadig den bedste ballade der er med i år. Mere energisk en konkurrenterne, flottere show og generelt i en klasse for sig – i et år hvor vi reelt svømmer i ballader sunget af smukke kvinder. Start efter Ungarn kan være et problem, men for mig et Anja stadig en sikker finalist.

IRLAND

Sikker vokal, men i bund og grund r*vkedelig. Ikke en finalist

SAN MARINO

Nej. Bidraget forsøger at henvende sig til 80er nostalgikere, men formår ikke rigtigt at være ret meget andet end årets pausenummer. Ikke en finalist.

KROATIEN

Bizart og nyskabende. Jeg er ikke en fan af starten. Teknisk er det en magtdemonstration, og showet er præcist cliche nok til at det kan hænge sammen. Det er suverænt også den video der er set mest på vores kanal. Det er en sikker finalist.

NORGE

Meget moderne lyd. Det bliver dog en smule ensformigt og mangler en reel afslutning. Norge kommer nok ikke i finalen i år.

SCHWEIZ

En ballade uden de helt store nye tanker. Start på top af trappe, gå ned af trappe og slut ved siden af flyglet. Ikke en finalist.

HVIDERUSLAND

Et happy go lucky bidrag. En duet udført på en flodpram med påspændte vindmaskiner. Der er folkemusik stemning over nummeret og de to ser søde ud på scenen sammen. En måske finalist.

BULGARIEN

Super sikker vokal og super flot show. Moderne lyd. Sikker finalist.

LITAUEN

Det bliver en smule skingert for Fusedmarc. ikke en finalist.

ESTLAND

Det har mildest talt ikke siddet lige i skabet for Estland de sidste par dage. Han hikker som en knægt med overgangsstemme og hun synger en anelse falsk. Det tegner ikke godt for en ellers ret god sang. Showet er klassisk mand/kvinde duet. At parret heller ikke ser ud til at have nogen form for kemi sammen hjælper ikke et vaklende nummer til en finale. Jeg er i tvivl her, det bliver til et måske.

ISRAEL

Den har alt hvad Montenegro manglede. Karismatisk sanger, dygtige dansere og en god sang. En finalist.

Michael’s 10 finalister

Østrig
FYR Makedonien
Holland
Rumænien
Ungarn
Danmark
Kroatien
Bulgarien
Israel
Hviderusland