News Ticker

Australien: Gensyn med Jessica Mauboy i Lissabon

Foto: Jessica Mauboy på Facebook

Jessica Mauboy skrev i 2014 historie, da hun som den første ikke-europæiske artist leverede underholdningen ved Eurovision Song Contest i København. Nu er hun klar til selv at dyste i konkurrencen og er her til morgen offentliggjort som Australiens internt valgte artist til Lissabon.

Jessica er en kendt australsk sangerinde og skuespiller med mere end en halv million fans på Facebook. Hun blev kendt i den australske udgave af talentprogrammet Idol, hvor hun sluttede på 2. pladsen i den 4. sæson i 2006. Hun har siden da udgivet 4 Top 10 albums, 15  Top 20 singler, og har vundet 2 ARIA Music Awards fra 24 nomineringer. Hun har desuden haft en rolle i den populære film The Sapphires.

Jessica, hvis mor er fra KuKu Yalanji-tribe og far fra Timor, er stolt over at få lov til at repræsentere Australien i Eurovision:

Eurovision is a wonderfully joyous and unique event. It brings together over 40 diverse countries and cultures under one roof to unite us all in music. It shows how much the power of song can transcend differences. I will sing my heart out for Australia, I’m so proud to be officially representing my country and a little bit nervous – mainly about the stress of the dress!”

Andre australiere har deltaget i konkurrencen før Australiens debut, dog som repræsentanter for England. Det gælder the New Seekers, Gina G og Olivia Newton John, som tabte til ABBA, i det år hun deltog.

2018 vil markere Australiens 4 år i Eurovision song Contest, som et af konkurrencens mest succesfulde nationer, kun overgået af Sverige. Guy Sebastian sluttede som 5’er i 2015, Dami Im blev nummer 2 i 2016 og Isaiah Firebrace sluttede på 9. pladsen sidste år i Kiev.

Founder, webmaster and editor at Good Evening Europe since 2006. Eurovision-fan since forever 🙂
Has covered Eurovision Song Contest live 6 times, (Oslo 2010, Malmø 2013, Copenhagen 2014, Vienna 2015, Stockholm 2016 and Kiev 2017), Danish Melodi Grand Prix and Melodifestivalen in Sweden.
From Vejle, Denmark.

Translate »