Monday, March 3, 2025

GEE-panelet 2022: Patrick Dorgan – “Vinden suser ind” (DMGP 2022)

Vi er glade og stolte over at kunne præsentere en ny omgang af ‘GEE-panelet’, hvor vi i 8 artikler tæller ned til musikfesten den 5. marts med reviews af årets sange. Vi er klar med sang nummer 1, Patrick Dorgan og “Vinden Suser ind”.

Som en del af vores optakt til den store aften har vi traditionen tro lyttet til årets sange, givet point og lavet reviews. De kommende 8 dage tæller vi ned med en sang pr. dag. Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.

Om panelet:
I Good Evening Europe-panelet sidder 9 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.
Vi har bl.a. 2 tidligere medlemmer af fanjuryen i Dansk Melodi Grand Prix, en stand up-komiker og fodboldfan, en Grand Prix-ekspert fra den montenegrinske delegation, Danmarks største Mello-fan, en finne som elsker Chanée og N’Evergreen, en dansk universitetsstuderende bosat i årets Eurovision-værtsland Italien, en mandlig poptøs og softwareudvikler, en tidligere radiovært, som elsker Drag Shows næsten lige så højt som Eurovision, og ikke mindst en fyr, der kan spille brudstykker af alle ESC-vindere på klaver.

Regler og point:
Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige jurymedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og tildelt det en karakter jf. Eurovision-skalaen (mellem 3 og 12 point, da vi kun har 8 sange i Melodi Grand Prix 2022).
Vi offentliggør panelets gennemsnit samt top de enkelte medlemmers guld, sølv og bronze-medaljer.

Patrick Dorgan – “Vinden suser ind”

Gennemsnit: 6,78 point

Daniel Mette
Michael
Riikka

Vi ved, Patrick Dorgan er en gudsbenådet sanger, så med det in mente er der gigantisk gåsehuds-alarm i det sidste minut af denne her. Denne sang er vokset stort hos mig, og jeg forventer, den får hele armen i Boxen, så tårerne triller hos hele familien kakkelbord. Det kan blive aftenens helt store oplevelse! 

Daniel

Jeg har stået på Plænen i Tivoli og skrålet med på hits som ‘Painkillers’ og ‘Marylin’ og blev yderst begejstret ved nyheden om Dorgan’s deltagelse i Melodi Grand Prix 2022. Selvom han med “Vinden Suser ind” viser en ny side af sig selv, så er bidraget lynhurtigt blevet ét af de numre, jeg vender tilbage til igen og igen.
Den melankolske stodder, som Dorgan kalder sig, går lige i hjertet på mig, og jeg tror den smukke, melankolske sang vil sætte gang i følelserne, og som kollega Daniel siger det, give gåsehud hos rigtig mange seere. Især den storslåede afslutning forventer jeg mig meget af med et stort live publikum i BOXEN.
Den rigtige staging kombineret med Dorgans stærke stemme og nærvær kunne godt udløse en Top 3-placering, men der er hård konkurrence.

Mette

Det er formentlig feltets stærkeste vokal, som Patrick Dorgan besidder. Sangen minder mig lidt om f.eks. Breathing fra 2009, og det er absolut en kvalitet. Til gengæld synes jeg måske teksten bliver lige rigeligt hjerte/smerte, og det er jo faren ved at skrive på dansk. Jeg ved ikke om den kan løfte sig i top 3, men jeg er sikker på det bliver flot og smukt i Boxen.

Simon

DMGP reviews 2022 – stilling

Følg os på SoMe

Fokus: Melodi Grand Prix 2025

DMGP 2025

Få de seneste updates om Dansk Melodi Grad Prix 2025, der afholdes 1. marts i Jyske Bank Boxen.

Mød deltagerne i DMGP 2025

Se eksklusivt videomateriale, interviews og billeder fra præsentationen i DR-byen den 6. februar.

Hvem er din favorit ved DMGP 2025?

Relaterede artikler

Melodi Grand Prix 2025 – de sad i den danske og internationale jury

Vinderen af Dansk Melodi Grand Prix 2025 blev afgjort...

Pressepoll: Hvem vinder Dansk Melodi Grand Prix 2025?

Generalprøven forud for Dansk Melodi Grand Prix 2025 er...

Hvem peger YouTube-streams på som vinder af Melodi Grand Prix 2025?

Traditionen tro tager vi et kig på, hvilke sange...

Her er vinderen af Melodi Grand Prix 2025 i følge Spotify

Forud for det store show lørdag aften kigger vi...

Panelet har stemt: Her er vinderen af Melodi Grand Prix 2025

Som en fast tradition har vi på Good Evening...

Pressepoll: Hvem vinder Dansk Melodi Grand Prix 2025?

Generalprøven forud for Dansk Melodi Grand Prix 2025 er...

Betting-eksperten vurderer årets Melodi Grand Prix felt

Dansk Melodi Grand Prix 2025 løber i aften af...

Finale i aften: Hvem skal repræsentere Tyskland i Basel?

Efter en række magre år med mange sidstepladser fik...

Serbien: Princ vinder Pesma Za Evroviziju med sangen Mila

Fredag aften fandt serberne deres bidrag til årets Eurovision...
spot_img

Populære katagorier

spot_imgspot_img
Translate »