Reviews 2011: Letland

Letland havde i år flere gode bud på en vindersang, heriblandt “Banjo Laura”, “Hop” og “Summer night”, men det blev altså duoen Musiqq, som vandt finalen med “Angel in disguise”.

Det bidrag er der imidlertid ikke meget galt med, hvis man ser bort fra duoens helt EKSTREME accent. Der gik ca. et halvt minut, inden det gik op for mig, at bidraget var på engelsk.

Advertisement

Letland anvender ligesom flere andre lande en rapdel i sangen, som dog er noget mere vellykket og virker mere som en integreret del af sangen, end det er tilfældet for Grækenland f.eks.

Fremførelsen er meget afslappet, med de 2 sangere på hver deres stol. Dette kan både være en fordel og en ulempe, idet scenen nemt kan komme til at se tom ud og deres performance virke meget underspillet. På den anden side, så vil bidrag, som vælger den simple præsentation også skille sig ud i Eurovision, som efterhånden er blevet fyldt med gimmicks og dansere.

Jeg er vild med musikken i nummeret og den Santana-inspirerede guitar, mens sangen lidt ødelægges af den tykke accent, som gør meget af teksten uforståelig.

Men det er et fedt nummer med et stærkt omkvæd og med den sene lodtrækning, tror jeg Letland har en god chance for at få genvalg til finalen, selvom hverken bookmakere eller fans har vist den store interesse i bidraget.
Letlands kvalifikationsrekord siger 3 kvalifikationer i 6 forsøg, men vi har hverken haft Letland med i 2009 eller 2010, forhåbentlig er 2011 lykkens gang.

Gennemsnit: 2,8

Kvalifikation: sandsynlig finalist

Se live-version og preview-video under
Multimedia. Husk at
stemme på dine favoritter i GEEs Pre-chart Voting.

NB! ALLE REVIEWS ER SKREVET INDEN PRØVERNE GIK I GANG I DÜSSELDORF, OG PRÆSTATIONERNE HER ER DERFOR IKKE TAGET I MED BETRAGTNINGEN.