EBU udsætter deadline for tilmelding

Deadline for at tilmelde dig til Eurovision Song Contest 2014 er nu ændret til d. 17. januar 2014.  Nyheden kommer fra RTVSLO i Slovenia, som idag afslører, at de har indtil d. 17. januar til at afgøre, om de vil deltage eller ej. TV-stationen vil tage beslutningen udfra deres finansielle muligheder og modtagne sponsor-tilbud.

Update: Ifølge Sietse Bakkers update tidligere idag, så gælder forlængelsen kun for Slovenien. Øvrige lande må altså forholde sig til den tidligere fastsatte deadline, som udløber idag.

Advertisement

Fire af sidste års deltagerlande har trukket sig fra konkurrencen: Bulgarien, Kroatien, Cypern  og Serbien. Bulgarien har dog givet udtryk for, at de stadig er åbne overfor at deltage i København, hvis en aftale med en artist eller et sponsorat kan kan træffes, inden deadlinen’s udløb.

I sidste uge bekræftede BNT Eurovision Bulgaria på deres Facebook-profil, at Bulgariens afbud skyldes alvorlige budget-problemer, men at de vil holde fansene opdateret om evt. udviklinger i sagen.

Mod slutningen af 2013 opstod et nyt rygte omkring Kroatien, der går på, at landets nationale Tv-station HRT skulle have været i samtale med  ”Lines and Colours ” med det formål at hyre dem som deres repræsentanter til Eurovision Song Contest 2014.

Bosnien havde tilmeldt sig Eurovision Song Contest 2014, men meldte fra igen. Grækenland er stadig ved at finde en løsning med EBU, efter lukningen af deres officielle tv-station.

Den officielle lodtrækning, hvor årets deltagerlande fordeles på de semifinaler, afholdes d. 20. januar, så alle lande skal til den tid have afklaret deres deltagelse.

Comments are closed.