Rumænien afholder national finale d. 1. marts

TVR har idag annonceret, at Rumænien afholder finale d. 1. marts. 12 bidrag vil dyste om retten til at repræsentere de rumænske farver i København.

Der har været mange rygter omkring årets rumænske bidrag. Især de 2 tidligere deltagere, Ovi og Paula har bidraget til debatten. Ovi præsenterede i december en teaser på hans og Paulas nye sang “Miracle” i en video, der indeholdt både rumænsk flag, ESC 2014 grafik og teksten “We are coming”. Han præciserede senere overfor os, at han og Paula ikke var internt udvalgte, men skulle vinde en rumænsk finale, inden de kunne repræsentere Rumænien. I et interview med den rumænske avis libertatea.ro lovede Ovi endog, at han bringer Eurovision-trofæet hjem til Bukarest.

Advertisement

Læs også: Ovi om ESC-bidrag: “Jeg bringer trofæet hjem til Bukarest”

Nu afslører TVR flere detaljer om årets finale. Artister, som ønsker at deltage, kan indsende deres bidrag i perioden fra d. 15. januar til d. 15. februar.Herefter vil en speciel jury evaluere bidragene og udvælge de 12 bedste til finalen d. 1 .marts. Navnene vil blive annonceret d. 20. februar.