Exit Poll: Her er favoritten fra generalprøven!

Efter fredagens generalprøve stod vi klar ved arenaens udgang og spurgte en række tilfældige publikummer om deres favorit fra aftenens show.
Fynboerne var generelt i et fantastisk humør fredag aften og alle vi talte med var meget tilfredse med showet. Der blev sendt mange rosende ord afsted efter årets 10 sange og der var bred enighed om, at niveauet i år er rigtig højt.

Det lykkedes os, at fange 100 personer, inden publikum havde forladt arenaen og stemmen til sidst gav op, på en kold og blæsende fredag aften.

Advertisement

Lidt over 10 % havde endnu ikke bestemt sig for, hvem der var deres favorit. Men der var alligevel slet ingen tvivl om udfaldet af denne poll. En ung mand havde formået at imponere  publikummer i alle aldersklasser. Han har tidligere deltaget i X-Factor og hedder ……….Basim!

Her er Top 3

Basim dominerer undersøgelsen, hvor mere end hver 3. nævnte “Cliché love song” som deres favorit til at vinde Dansk Melodi Grand Prix 2014.

Nærmeste konkurrent ifølge vores poll er sang nr. 10 sunget af Michael Rune og Natscha. Publikum kan måske tænkes af være en smule farvede i forhold til Michael Rune, som er feltets eneste fynbo. Flere publikummer svarede faktisk “ham fynboen” 🙂

Nadia Malm er ifølge gårsdagens 100 udvalgte publikummer den sidste sang, som kommer videre til Top -3 imorgen.

En interessant tendens var, at mange omtalte “Before you forget me” som “sang nummer 7” og ikke Nadia Malm. Om det skyldes, at Nadia ikke er så kendt i Danmark eller at folk har kigget på sceneshowet, er uvist. Derimod var folk 100% klare i mælet mht. sang nr. 8. “Basim vinder!” sådan lød det adskillige gange i entreen ved arena Fyn igår aftes.

Exitpoll_DMGP2014

Bookmakerne er enige med publikum

Kigger man på dagens odds, så er der heller ikke her nogen tvivl, om hvem der favoritten til at vinde Dansk Melodi Grand Prix 2014. Basim giver i skrivende stund pengene mellem 2,39 og 2,88 gange igen. Michael Rune mellem 3,76 og 5, mens Nadia Malm giver mellem 4,5 og 4,89. Se flere odds på oddschecker.com.

 

 

Comments are closed.