G.E.E. Reviews del 2: Ukraine til Ungarn + opsamling

Så er det blevet tid til anden del af vores anmeldelser af sangene, som dyster i Eurovision Song Contest 2014. Vi giver dig, i lighed med tidligere år, vores opsummering på årets sange – Hvilke sange, tror vi, kommer til at blande sig i kampen om sejr og hvem kan lige så godt booke en returbillet på det tidlige fly? Hvilke lande, tror vi, er sikre på en finaleplads og hvem kommer til at kæmpe lige på grænsen af Top 10?

Vi lover én ting: Det endelig resultat bliver med garanti ikke, som vi forudsiger og vi kommer helt sikkert til at krumme tæer over vores fejlagtige gæt og hullede forudsigelser, når Eurovision er slut.

Advertisement

Husk også at vurderingerne udelukkende er baseret på vores subjektive mening om årets bidrag. Du er naturligvis mere end velkommen til at levere dit alternative bud i Facebook-boksen nederst. Du kan også gætte på om de enkelte sange kommer i finalen i vores mini polls.

Team G.E.E.’s programmør, fotograf og lejlighedsvise reporter Michael kommet med på sidelinjen og leverer sit meget ærlige og til tider brutale alternative review af årets sange. Du finder “Michaels reality-check” nederst under hvert review.

Reviews-rækken er det op i 5 dele.

Reviews del 1: Semifinale 1 – Armenien til Azerbaijan
Reviews del 2: Semifinale 1 – Ukraine til Ungarn + opsamling
Reviews del 3: Semifinale 2 – Malta til Finland
Reviews del 4: Semifinale 2 – Irland – Rumænien + opsamling
Reviews del 5: Finalen + opsamling

 

REVIEWS, del 2

9. Maria Yaremchuk – Tick-tock

[video_lightbox_youtube video_id=”sdAf2EjhRiE” width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]

Mette: Sæsonens første Eurovision-bidrag blev valgt i Ukraine, hvor mine store favoritter NeAngely måtte tage til takke med en skuffende 5. plads. I sin oprindelige version var der ikke meget håb for, at Ukraine med “Tick Tock” kunne fortsætte sin flotte resultatrække i København. Men Ukraine har en tradition for at trylle – og det er præcis, hvad de har gjort i år. Den bizarre indledning “We belong to each other, like a sister to a brother” er væk, hele arrangementet er gjort mere frisk og moderne, og Maria har også fået en renovering med på vejen. Fra det meget sensuelle, vampede look, vi så i den ukrainske finale, har man i Preview-videoen givet Maria et mere elegant og sofistikeret look, som passer bedre til sangen.

Jeg er ikke nogen fan af “Tick-tock” og uanset det store arbejde med bidraget, så forbliver det – for mig – et af Ukraine’s svageste bidrag i flere år med det mindst nyskabende nummer til dato. Ikke desto mindre, så er Ukraine med 99% chance igen at finde blandt årets finalister. Om seerne 2. gang, de hører bidraget, begynder at se igennem den blank-polerede finish og opdager det “sminkede lig”, der ligger under, er uvist?

FINALE: Ja

[usr 3]

Michael’s reality check: Tja “sex sælger” er vist mantraet her – de har godt nok forsøgt at rette skuden en smule op siden den lokale finale, men det er vist stadigvæk hovedtemaet. Sangen er kedelig og intetsigende, og den ryger nok ret hurtigt i glemmebogen igen efter Eurovision, uanset endelig placering. Som sædvanlig kommer Ukraine dog nok i finalen, hvilket et lidt synd for nummer 11, der sikkert alt i alt har fortjent det mere i år. Personligt vil jeg gerne give to og en halv stjerne for Ukraines bidrag i år, sangen er ikke en katastrofe omend den er dybt almindelig.

FINALE: Ja

[usr 2,5]

You’re the Voice!

[one_half]
[polldaddy poll=7975592][/one_half]

[one_half_last]

[/one_half_last]


10. Axel Hirsoux – Mother

[video_lightbox_youtube video_id=”APWpOkRQoiY” width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]

Mette: Jeg har svært ved at sætte en finger på, hvad der er galt med Belgiens bidrag. En storladen ballade, som hylder mødre – sunget af en stor tenor-stemmer, lyder i teorien som en god start. Men i praksis falder det bare til jorden og bliver akavet. Indledningsvis så lyder de første 30 sekunder som om de er sunget af en kvinde og når Axel synger “You mean the world to me, you’re more than a soulmate” og “You are my guiding light, My shoulder, my shelter, my satellite”, så får jeg bare et helt forkert billede. Freud og Ødipus kigger frem fra et afsides sted i min hjerne og istedet for at lytte til det smukke arrangement og Axels stemme, så bliver jeg en lille smule bekymret 😉

Generelt er der ikke meget originalitet i “Mother” og jeg synes ikke Axel formår at formidle følelserne og stemningen i sangen på en måde, som det kræves for at lykkes med en stor komposition som “Mother”.
Det hænger måske sammen med, at han faktisk ikke selv har skrevet sangen.

Jeg er normalt stor tilhænger af genren og har sunget med på Frederik Ndoci “Hear my plea”, Jeronimas Milius’ “Nomads in the Night” og David D’or’ “To believe”, som alle rørte mig mere og alligevel blev sorteret fra inden finalen.

FINALE: Nej (måske?)

[usr 1,5]

Michael’s reality check: Ja ok. Fantastisk flot vokal præstation, og ekstra point for at vælge noget andet end kærlighed som tema i en opera-ballade. Eller hvad? Drengen synger til sin mor! Ord som “soulmate”, “sattelite” og “guiding light” sniger sig ind, og det gør mig en smule utilpas – både på hans og hans mors vegne. Mænd og mødre, det bliver der ikke skrevet mange af den her slags sange om, og jeg har på fornemmelsen at det er der en rigtigt god grund til. Jeg giver to stjerner for en flot vokal præstation, men så heller ikke mere end det, for teksten gør mig utryg. Kommer Belgien i finalen i år med dette bidrag? Jeg tror det helt og holdent kommer an på hvor mange mødre der sidder og stemmer med, men mit bud er et forsigtigt måske.

FINALE: Måske

[usr 2]

You’re the Voice!

[one_half]
[polldaddy poll=7975657]

[/one_half]

[one_half_last]

[/one_half_last]


11. Cristina Scarlat –Wild Soul

[video_lightbox_youtube video_id=”z_E12QokqAs” width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]

Mette: Moldova har en tradition for at sende spændende bidrag og dygtige artister til Eurovision og det har Europa hvert år (på nær 2008) præmieret med en finaleplads. Efter Aliona Moon’s fantastiske “O mie” fra i fjor, er der for alvor noget at leve op til for Cristina Scarlet og det lykkes , efter min mening, kun delvist.

I en semifinale med mange ballader, skiller den mørke dubstep-inspirerede, semi-rockede “Wild Soul” sig ud – både på genre, fremførelse men også Cristina’s kraftfulde stemme og intense levering. Og det er måske netop det, der kan sende Moldova videre fra denne stærke semifinale.

Jeg har høje forventninger til Moldova’s sceneshow i år, og med en start som nummer 11 ud af 16, så er finalepladsen ikke udenfor rækkevidde.

FINALE: Måske

[usr 3,5]

Michael’s reality check: 

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal stille op med Moldova i år. Cristinas minder mig mest af alt om den sorte dronning i et Disney eventyr, og jeg kan ikke helt se hvor sangen skal føre os hen. “Selfishness takes the trophies” skarpt forfulgt af “honesty wins the glories”… Det giver jo ingen mening! Til gengæld er vokalen fantastisk og jeg er ret solgt på det der dubstep en del bidrag har forsøgt sig med i år, så i alt må Cristina godt få tre stjerne af mig, en finaleplads kan jeg ikke give og jeg kan godt være lidt nervøs for om det er muligt i år – det er den stærke af de to semifinaler og vi har allerede en del bidrag der nok er sikre.

FINALE: Måske

[usr 3]

You’re the Voice!

[one_half]
[polldaddy poll=7975722]
[/one_half]

[one_half_last]

[/one_half_last]


12. Valentina Monetta – Maybe

[video_lightbox_youtube video_id=”vt_3yms1PcM” width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]

Mette: Den kære Valentina Monetta er tilbage for 3. gang. I 2012 var hun og Facebook-sangen den, som folk elskede at hade. Året efter var situationen vendt på hovedet og hun toppede OGAE’s fan-afstemning forud for Eurovision. Alligevel blev det kun til en 11. plads og stadig ingen finaleplads til San Marino og den smukke “Crisalide”. Om 3. gang bliver lykkens gang er ret usikkert.

San Marino har aldrig været i finalen og der har ikke været meget støtte i Eurovision til det lille land. Kombinerer man den statistik med genrevalget “ballade” (i året, hvor 50% af sangene er ballader) og en sang, som ikke skiller sig nævneværdigt ud, så kunne 2014 meget vel blive endnu en skuffelse for Valentina.

Personligt synes jeg “Maybe” er en sød og dejlig gammeldags ballade med et tydeligt Ralf Siegel-touch. Musikken er som taget ud af en James Bond-film (For your eyes only?) og Valentina gør det som altid godt vokalt. Det er én af de sange på årets cd, som man ikke bare zapper forbi, fordi den er hørt for mange gange, hvilket vidner om en professionel produktion.

Når det er sagt, så frygter jeg dog at Valentina ikke har det, som får sangen ud over scenekanten. Sidste års sceneshow var med til at sende “Crisalide” ud i mørket og jeg har ikke de store forventninger til, at dette års performance bliver markant anderledes.

Jeg håber på en finaleplads til San Marino, og starten som nr. 12 af 16 tegner også bedre end den frygtede 2. position, som Valentina sang fra i Malmø. Men det bliver lige på grænsen igen…

FINALE: Måske

[usr 3,5]

Michael’s reality check: 1974. Roger Moore kommer susende i en Aston Martin cabriolet hen over en unavngiven bakke et eller andet sted i England; James Bond er (som altid) forfulgt af en eller anden syg psykopat i en helikopter/raket/jetfly/tank – alt imens Valentina når sit crescendo i “Maybe” og så er filmen i gang! Jeg er sikker på at ingen ville have løftet et øjenbryn hvis dette års bidrag fra San Marino rent faktisk havde været Bond intro for 40 år siden, og det kan såmænd også godt have sin charme. Sangen er god, melodien er klassisk og velkomponeret, Valentinas vokal er i særdeleshed god og det hele passer sammen. Jeg kan dog godt være lidt i tvivl om det er nok, for ballader har vi nok af i år, og San Marinos bud på en vinder af Eurovision er i særdeleshed hørt før. Jeg giver 2 stjerne for et godt forsøg men jeg tror simpelthen ikke på det i år, der mangler noget moderne og originalt i dette bidrag for at det skal have en chance – jeg tror ikke på en finale i år.

FINALE: Nej

[usr 2]

You’re the Voice!

[one_half]
[polldaddy poll=7975803]
[/one_half]

[one_half_last]

[/one_half_last]


13. Suzy – Quero ser tua

[video_lightbox_youtube video_id=”CcTiPW-X8q4″ width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]

Mette: Først et hjerteligt velkommen tilbage til Portugal, som er tilbage i eurovision, efter 1 års fravær!

Der er på papiret mange ting, som taler for en finaleplads til Portugal: I et felt med mange ballader, synger Suzy en glad, up-tempo, samba-inspireret sommersang med et sing-along-venligt omkvæd. Hun synger som nummer 13 af 16 artister og leverer næsten den eneste up-tempo sang i sidste halvdel af semifinalen – og så har hun lånt Irland’s idé med meget letpåklædte drummerboys fra Malmø.

Alligevel er jeg ikke overbevist. “Quero ser tua” er ganske vist den eneste af sin slags, men det hænger måske lige meget sammen med, at den type sange er ved at være forældede i Eurovision. Suzy har nok vundet 10-20 år for sent og når så vokalen heller ikke sidder lige i skabet, så begynder det at koste stemmer – og stjerner hos mig.

Et andet problem i live-versionen, er at dansernes til tider ikke helt synkrone trommelyde overdøver musikken og bidrager til at give sangen et lidt amatøragtigt helhedsindtryk.

I studieversionen er “Quero ser tua” en frisk og energisk sommersang, som spreder glæde, men live-versionen halter desværre efter.

FINALE: Nej

[usr 2,5]

Michael’s reality check: Det er rart når et land vælger at vende tilbage til Eurovision. Showet har brug for så mange (forskellige) bidrag som muligt, det er det der gør det værd at følge for mig. Men med Portugal i år har vi en regulær stinker. Den kunne måske have gået som et druk-party sommerhit på de af Europas strande de unge nu engang vælger at gæste, men som bidrag til en sangkonkurrence er det her direkte uværdigt. Vokalen sidder ikke hvor den skal, man kan hele tiden høre læder-bukse-og-bar-overkrop danserens tromme (men det er vist ikke meningen) og sangerinden ligner en der mest af alt har lyst til at flygte. Den irriterende tromme kunne sagtens ordnes, men jeg er ikke sikker på at vokalen kommer til at lyde ret meget bedre når semifinale 1 løber af stablen. Så alt i alt tror jeg ikke på Portugal i år og jeg tror heller ikke på en plads i finalen – det ville være en skandale at smide et ellers godt bidrag ud for at skulle tage den her Macarena klon med i stedet. Halvanden stjerne herfra og nok ikke nogen finaleplads er min vurdering.

FINALE: Nej

[usr 1,5]

You’re the Voice!

[one_half]
[polldaddy poll=7975871]
[/one_half]

[one_half_last]

[/one_half_last]


14. The Common Linnets – Calm after the Storm

[video_lightbox_youtube video_id=”hkrF8uC92O4″ width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]

Mette: Efter mange års resultatmæssig tørke, kom – så – og “sejrede” Anouk sidste år. Hun vandt ikke Eurovision, men hun bragte Holland tilbage i Top 10 samt entusiasmen og glæden tilbage blandt landets stolte Eurovision-fans, som kvitterede med en enorm støtte til den populære sanger.

“Birds” var unik og nyskabende, og det samme kan man sige om “Calm after the Storm”, der ligesom “Quero ser tua” genremæssigt står ret alene i årets konkurrence. Holland har truffet et modigt valg. I en konkurrence fuld af glitter, glamour og stadig flere cirkus-kunster på scenen, vælger The Common Linnets en afdæmpet og sofistikeret countrysang, som ikke prøver at imødekomme nogle Grand Prix-idealer eller være noget, som den ikke er.

“Calm after the Storm” udstråler ægthed, intensitet og melankoli, som understøttes på en autentisk måde af Ilse og Waylon’s sofistikerede og laid-back attitude. Vokalerne er i top og jeg kan godt li’ den underspillede melodi, som uden at udvikle sig voldsomt eller gøre de store armbevægelser, alligevel skaber de perfekte rammer for melodi og tekst.

Jeg håber, at Europa giver Holland chancen og ikke benytter sang nr. 14 som en tissepause. Men det kan gå begge veje – Det kan blive endnu en Top-10’er til Holland eller bidraget kan gå ubemærket hen og slutte nederst i semifinalen.

FINALE: Ja

[usr 4]

Michael’s reality check: Kontrasten kan næsten ikke blive større, fra Portugals hoppe-danse-drikke beach party hit til Hollands underspillede, insisterende og følelsesmæssigt nøgne bidrag. The Common Linnets har stykket et nummer sammen af helt simple virkemidler, der går helt rent ind hos mig. Jeg synes også det a værd at respektere at Holland stiller op med et bidrag der får lov til at stå alene, uden at prøve at shine det op med fagter, lys og cirkus – dette bidrag har ikke brug for show, men bare for at være. Som det nok kan anes så er jeg ret glad for nummeret, og giver fire en halv stjerne. Jeg spår at Holland er sikkert videre til finalen, jeg stoler på at ikke alle seere lader sig blænde af det skarpe lys fra de andre bidrag i semi 1.

FINALE: Ja

[usr 4,5]

You’re the Voice!

[one_half]
[polldaddy poll=7976013]
[/one_half]

[one_half_last]

[/one_half_last]


15. Sergej Ćetković – Moj svijet

[video_lightbox_youtube video_id=”Xym7CQFFTOU” width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]

Mette: Jeg E-L-S-K-E-R Balkan-ballader! Min all-time favorit i Eurovision er Hari Mata Hari’s “Lejla” og bidrag som “Lane Moje”, “Nije ljubav stvar” og “Anytime you need” er blandt mine absolutte favoritter. Derfor kommer “Moj svijet” i år som sendt fra himlen. Jeg var så småt begyndt af at frygte for Balkan-balladernes totale udryddelse i Eurovision, efter sidste år tørke, men så afslørende Sergej sit smukke bidrag, Moj svijet.

Kontrasten til “Euro Neuro” og “Igrankakunne snart ikke være større, når den høje, nydelige Sergej toner frem på skærmen med sin smukke, varme stemme, de bløde Balkan-rytmer og ikke mindst den helt fantastiske musik. Det er uden sammenligning Montenegro’s bedste bidrag til dato og en sang, som bør være stensikker på en finaleplads.

Thumbs up til Montenegro for at sende en sang på montenegrinsk og ikke være bange for at holde fast i sin musikalske arv og kultur.

“Moj svijet” når som melodi ikke helt “Lana Moje”‘højder, men den de flotte musikalske mellemspil trækker alligevel sangen godt derop ad. Jeg tror desværre ikke på sejr, men en Top 10-placering burde være indenfor rækkevidde.

Og så ryger der lige en ekstra halv stjerne på bedømmelsen for årets vel nok flotteste preview-video.

FINALE: Ja
[usr 4,5]

Michael’s reality check: Google forsikrer mig om at Moj Svijet betyder “My World” på dansk – ja, go figure. Jeg er ikke den store fan af Balkan ballader, men jeg synes nu at det er flot når et land har mod til at stille med et bidrag, uden at oversætte det først. Sangen gør brug af alle de klassiske Balkan ballade tricks, og jeg har ladet mig fortælle at sangeren også er “åååh så flot!”. Som udenforstående føler jeg lidt at det hele er hørt før i Montenegros bidrag, jeg har svært ved at skille balladerne fra den del af Verden fra hinanden, men det gør nu heller ikke noget – det er en opskrift der helt klart virker, og man bør respektere den sikre vokal og traditionerne der følger med den slags bidrag. Montenegro får tre og en halv stjerne fra mig og jeg er ret sikker på at finalepladsen er sikker.
FINALE: Ja

[usr 3,5]

You’re the Voice!

[one_half]
[polldaddy poll=8012361]
[/one_half]

[one_half_last]

[/one_half_last]


16. Kállay Saunders – Running

[video_lightbox_youtube video_id=”QzfRDZmuFUI” width=”640″ height=”480″ auto_thumb=”1″]

Mette: Årets første semifinale afsluttes af ungarske Kállay Saunders, hvis bidrag, i modsætning til en meget stor del af de øvrige bidrag, ikke handler om kærlighed eller relaterede emner, men om børnemishandling.

Kállay er uden tvivl én af de sangere i årets konkurrence, som har mest på hjerte og han formidler budskabet på en både troværdig og medfølende måde. Min eneste tvivl består i, om emnet er for stærkt til Grand Prix. “Running” står i skærende kontrast til de mere traditionelle schlager-, disko- og popbidrag og til konkurrencens ry for glitter, konfetti og glamourøse udtryk.

Kigger man tilbage på vinderstatistikken, så kommer man rent indholdsmæssigt ikke langt væk fra kærlighed, samlivsproblemer samt håb- og drømme. Måske er 2014 året, hvor vindersangen får et nyt tema? Men det kræver at en rigtig stor del af seerne er med på det. Og jeg kunne godt have en forventning om, at mange stadig stemmer på sange, der repræsenterer nogle af de traditionelle “værdier” i Eurovision?

Kállay er en stærk sanger og “Running” var en helt fortjent vindersang i Ungarn. Der er for mig ikke nogen tvivl om at han som minimum matcher ByeAlex’ 10. plads fra sidste år og i semifinale 1 bliver det sandsynligvis en topplacering.

FINALE: Ja

[usr 4,5]

Michael’s reality check: Et tungt tema at behandle i et show som Eurovision, og hatten af for dét. Her har vi et bidrag der går skridtet videre end de fleste andre, og bruger mediet til at kommunikere noget mere end det sædvanlige og alene for det har den fortjent at blive spillet igen i finalen. Kállay har ikke prøvet at forklæde budskabet i noget skabet og semi-humoristisk underholdning (hint, hint Pollapönk), men går lige til sagen og trækker tæppet fra med et ryk, så vi ser direkte ind i et lille liv der aldrig helt bliver rigtigt igen. Men er Eurovision klar til at se lidt væk fra projektører, dansere og glitter? Jeg ved det ikke helt, men jeg kan godt have en formodning om at Ungarn i år er en outsider favorit til den samlede sejr, og jeg vil personligt heppe med hvis det bliver tilfældet – jeg tager gerne til Ungarn og dækker Eurovision til næste år! Fem stjerne herfra og en sikker plads i finalen.

FINALE: Ja

[usr 5]

You’re the Voice!

[one_half]
[polldaddy poll=8001154]
[/one_half]

[one_half_last]

[/one_half_last]

 

Mette’s bud på de 10 finalister:

Jeg har 7 sange som jeg er relativt sikker på, vil være at finde i lørdagens finale. De er herunder listet som “De sikre”.

De sikre: (efter sandsynlighed)

1.Armenien

2.Azerbaijan

3.Ungarn

4.Sverige

5.Montenegro

6.Ukraine

7.Holland

 

I den anden ende af skalaen er 4 lande, som efter min bedste overbevisning, uden at have set prøverne, står svagest.

Farvel: (efter graden af fortabthed 😉

Belgien

Letland

Island

Portugal

 

Det efterlader 5 bidrag, som skal kæmpe om 3 pladser. Her er det mit gæt, at Rusland – selvom det er ufortjent – snupper en finaleplads på bekostning af et bedre bidrag som f.eks. San Marino 🙁 Den sidste finaleplads tror jeg, der står Moldova på, primært baseret på landets historiske resultater i Eurovision kontra Albaniens.

 

Måske: (efter sandsynlighed)

8.Estland

9.Rusland

10.Moldova

Albanien

San Marino

 

Michael’s bud på de 10 finalister:

De sikre (efter sandsynlighed):

1. Ungarn

2. Holland

3. Armenien

4. Sverige

5. Azerbaijan

6. Montenegro

7. Ukraine

 

Måske:

8. Moldova

9. Belgien

10. Rusland

Albanien

Ude:

San Marino

Estland

Letland

Island

Portugal

 

Jeg havde gerne set  Rusland ryge helt ud allerede i semifinalen og så kunne der måske, med lidt held blive plads til Albanien. Det bliver der dog nok ikke, og selvom Rusland skulle ryge ud står der også andre klar som har mindst lige så meget potentiale som Albanien. Estland og San Marino kunne også gå hen og gå videre på bekostning af Rusland. Belgien kunne også sagtens gå hen og kvalificere sig, det komme nok helt an på hvor mange mødre der sidder og ser med.

Men jeg lader listen her stå, om ikke andet så for at eftertiden kan se at der mindst var én der troede på Albanien 🙂