Kom til Grand Prix fest i Pumpehuset – med juryen!

Er du ikke blandt de fans, som om en lille måned drager mod Ålborg til Dansk Melodi Grand Prix 2015, så byder Pumpehuset nu ind med et rigtig godt bud på ÅRETS Grand Prix fest!

Copenhagen Winter Pride i Grand Prixets tegn!

7. februar åbner Pumpehuset dørene for historiens allerførste COPENHAGEN WINTER PRIDE, som udover storskæms-visning af showet fra Gigantium, også leverer alle ingredienserne til at fortsætte Grand Prix-festen  ♪All night Long♫.

Advertisement

Når årets danske vindersang er fundet, går det løs med Grand Prix-show, som både byder på tidligere deltagere og vindere, DJ’s, akrobater, pole dancers, dragshow, gogo-dansere og regnbuelys helt frem til den lyse morgen.

Indtil videre er der kun sat navn på aftenens DJ’s, som er Tommy Liljenberg, Simon Witzansky, Marcel Østergreen og Marcus Voigt, så vi må vente lidt med af få afsløret de kunstnere, som kigger forbi Pumpehuset d. 7. februar.

Læs også: Copenhagen Pride 2014: En forrygende fest i silende regn!

Til fest med juryen

Som noget helt nyt, har DR i år valgt at placere fagjuryen i Pumpehuset og ikke i salen, som tidligere år. DR vil således flere gange i løbet af aftenen sende direkte fra Copenhagen Winter Pride. Det er endnu ikke afsløret, hvem der kommer til at sidde i juryen, men vi ved fra tidligere år, at vi har at gøre med store navne indenfor den danske musik- og underholdningsbranche. Sidste år var det Jørgen de Mylius, Camille Jones, Søs Fenger, Chief One og Cutfather, som var med til at vælge årets danske Grand Prix-vinder.

Læs også: De regionale juryer er tilbage i Dansk Melodi Grand Prix

Dekorér dit eget podie

Har du lyst til at udfolde dine kreative evner, så giver Pumpehuset dig mulighed for at få dit eget podie, som du kan pynte helt præcist, som du og dine venner har lyst til. Kontakt arrangørerne for mere information herom.

Copenhagen Winter Pride åbner dørene kl. 19.00 og festen slutter kl 05.00. Billetter kan købes både i forsalg og i døren på selve aftenen.

Du kan kan se hvem af dine venner, der planlægger at deltage i festen, ved at tilmelde dig begivenheden på Facebook.

Praktisk info

Copenhagen Winter Pride: 7. februar 2015 kl. 19:00 – 8. februar 2015 kl. 05:00

Pumpehuset, Studiestræde 52, 1554 København V.

Billetpriser: Ved døren 150 kr. eller i forsalg på www.billetto.dk 100 kr.

Podiedekoration: Skriv en mail incl. dit tlf-nummer til bookingwp@copenhagenpride.dk.

Booking af bord: bookingwp@copenhagenpride.dk

Spørgsmål: winterpride@copenhagenpride.dk

Copenhagen Pride på Facebook

Copenhagen Winter Pride