Semifinale 2: Vores bud på de 10 finalister

Kl. 15.00 var det tid for den 3. og sidste generalprøve forud for semifinale 2. Denne generalprøve blev afholdt som et familieshow med “rigtige” publikummer i salen. Udelukkende baseret på vores subjektive holdninger og på det vi har hørt og set her i Wien den sidste havlanden uge, får du her er vores vurdering af deltagernes præstation samt gæt på aftenens 10 finalister.

På forhånd fører Mette på points efter en “knusende” 8-7 sejr i semifinale 1. Om nogen af os kan gætte flere end 8 rigtige eller det går i den modsatte retning (mest sandsynligt) i semifinale 2 må indtil videre stå hen i det uvisse.

Advertisement

Mette

Litauen

En dejlig, iørefaldende duet med en energisk performance og som byder på masser af glade farver og smil. Super god kemi imellem de 2 sangere og et romantisk kys som en lille gimmick.
Lidt gammeldags, men også meget meget smittende.

Håber på en finaleplads, men det bliver svært.
Finale: Måske

Irland

En lille perle sunget af den kun 17-årige Molly Sterling; smukt enkelt og troværdigt. Yderst nærværende performance og god vokal. Desværre sender startlodtrækningen nok desværre Irland ud i kulden for andet år i træk. Hverken sang eller sceneshow er med til at gøre bidraget memorabelt nok.

Molly benytter iøvrigt, ligesom en del andre af årets deltagere, træer i sin scenebaggrund – nogen har allerede kaldt 2015 for “Eurovison Tree Contest” 🙂

Finale: Nej

San Marino

De 2 tidligere JESC-deltagere Anita Simoncini & Michele Perniola står sammen med legendariske Ralph Siegel for årets ubetinget mest clichefyldte og “cheesy” bidrag. “Chain of Light” lyder mest som en sammenkog af Ralph’s tidligere ESC-hits, som f.eks.”If We All Give A Little” og “Ein bißchen Frieden”.
Det er bestemt ikke noget galt i sangeom fred, men når resultatet bliver så kunstigt og konstrueret som “Chain of Light”, så står jeg altså af. Især Michele fremstår meget lidt troværdig og det er faktisk syng, for både melodien og sceneshowet er rigtig flot.

Finale: Måske

Montenegro

Ligesom det falder mig en smule svært at være objektiv, når det gælder Danmark, så er det heller ikke nemt at se objektivt på den genre, som vi skal i gang med nu.

Jeg ELSKER Balkan-ballader og når der ovenikøbet står Zeljko på komponist-siden, så det bliver det nærmest ikke bedre. Når det er sagt, så er “Adio” ikke Zeljko’s stærkeste ESC-bidrag til dato og Knez har måske lidt sin person og udseende imod sig.

Sceneshowet er blændende og dansen mod slutningen, som min nye græske ven fra arenaen Jorge påstår er en græsk dans, som han dog gerne vil dele med Montenegro, giver bidraget det helt rigtige etniske udtryk.

En helt unik genre i årets konkurrence og en sang, som burde få masser af jurystøtte.

Jeg ville blive meget overrasket, hvis der ikke stod Montenegro på en af kurverterne i aften.

Finale: Ja

Malta

Jeg ville SÅ gerne skrive noget pænt om Amber, som både har givet interview  til os og sendt en videohilsen til Good Evening Europe’s læsere. Men i en sandwich mellem 2 af semifinalens meget memorable og stærke bidrag, så bliver det rigtig svært for Malta med et bidrag, som både er en smule anonymt, men også lider lidt under Amber’s usikre vokal.

Final: Nej

Norge

Norge er for mig favoritten over dem alle – og en sang klasser over ALT andet i årets konkurrence. Fra jeg hørte “A monster like me” første gang i MGP og efterfølgende så den geniale musikvideo, var jeg 100% solgt. Jeg vil se tv-serien, købe filmen og gå med Debrah Scarlett’s parfume 😉
De 2 sangere formår at skabe et univers så unikt og dragende, at man vil have mere og samtidig kredser ens tanker om hemmeligheden blandt “monstret”.

Sceneshowet er blandt årets aller mest simple, hvilket overlader historien og fokus til de 2 hovedpersoner, som leverer et så dramatisk og følelsesladet budskab, at man (hvis man er mig) sidder tilbage med gåsehud.

Mørland, der har skrevet dette mesterværk, er både en dygtig sangskriver og en yderst kompetent sanger.

Og både Debrah’s stemme og attitude er fuldkommen fantastisk!

Finale: Ja (top 3)

Portugal

Der er i princippet ikke noget galt med hverken Portugals bidrag eller sanger, men i midten af feltet og lige efter Norge’s mestervæk, så tror jeg Portugal stille og roligt går i glemmebogen. Thumbs up  for at synge på sit eget sprog!

Finale: Nej

Tjekkiet

Tjekkiet er tilbage i Eurovision efter 5 års fravær. Med 3 mildest talt besynderlige bidrag og en deprimerende 0% kvalifikations statistik i bagagen,så kunne man frygte det værste for årets bidrag. Men “Hope never dies” er faktisk et rigtig godt bidrag! En softrock ballade a la Evanescence eller Hinder sunget af 2 stærke sangere

Showet er simpelt og deres største gimmick er flyvende sko, men Marta Jandová og Václav Noid Bárta leverer en overbevisende vokal performance og især Marta ser virkelig ud til at være i sit es på scenen.
Mod sidste del af sangen øges tempoet og vi får masser af farver på scenen og afslutningen gør virkelig indtryk.

Starten lige før den farverige og energiske “Golden Boy” kan måske drukne Tjekkiet? Jeg håber det bedste og lægger Tjekkiet i måske-bunken.

Finale: Måske

Israel

Nadav sparker konkurensens hidtil største fest i gang. Masser af farver, orientalske rytmer – og glæde, ikke mindst!
Nadav formår at formidle den enorm simple sang på en helt unik måde og få publikum med sig. God koreografi og stærk vokal.

Sidste år var Israel offer for konkurrencens største uretfærdighed. Håber at landet i år genoprejsning og den topplacering, de har fortjent… 🙂 Selvom konkurrencen ikke bør handle om politik, så er det svært at forudsige om seerne’s reaktion på Israel vil være anderledes i år.

Finale: Ja (Top 3)

Letland

Letland har været helt i bunde i mange fanafstemninger i år, incl. min personlige liste forud for ESC. Men på scenen i Wien har Aminata leveret et rigtig flot show. Hun ser blændende godt ud i sin orange-røde kjole og giver sammen med den vellykkede scenebaggrund bidraget et meget iøjenefaldende og memorabelt udtryk.

Den vokale pragtpræstation vil nok appellere til både jury og tv-seere. Men at starte efter Israel og før Azerbaijan er nærmest semifinalens værste udgangsposition og kunne eliminere Aminata’s chancer.

Finale: Måske

Azerbaijan

Elnur har blandt flere fanmedier fået kritik for sin meget simple performance – også set i lyset af Azerbaijan’s sædvanlige spektakulære shows. Jeg er positivt stemt og synes at ulvetemaet og Elnurs meget sårbare næsten varulve-agtige fremtoning virker supergodt og meget troværdigt.

Visuelt er “Hour of the Wolf” meget vellykket og så er både tekst og melodi blandt årets bedste!

En sikker finalist og en dark horse til sejren både i denne semi og i finalen.

Finale: Ja (Top 3)

Island

Flot anvendelse af scenen samt en meget karismatisk og levende performance fra søde Maria, som nærmest ligner en lille elver. Desværre har vokalen bestemt ikke været overbevisende under prøverne, hvilket juryen nok vil straffe. I forvejen skiller en del bidrag sig ud som relativt sikre finalister og meget memorable bidrag, så en finaleplads til Island kræver at stemmen holder.

Kombineret med starten før favoritten over dem alle, Måns fra Sverige, så er jeg lidt bekymret for, om Island klarer skærene.

Finale: Måske

Sverige

Så kommer vi til den ene af årets store bookmaker – og fanfavoritter, Måns Zelmerlöv, som pga. ophavsrettigheder har været nødt til at få designet en figur med et lidt andet udseende, end det vi så i finalen. Det ændrer dog ikke på showets unikke karakter. Jeg kan faktisk knap nok se forskel?

Alt fungerer perfekt, og showet er bestemt blandt årets mest spektakulære. Vokalt helt i top og det er tydeligt, at Måns er en yderst erfaren artist. Desværre kommer han – i mine øjne -også til at fremstå en smule arrogant og showet bliver meget “sikkert” og upersonligt.
Men jeg tror måske jeg er lidt alene i den opfattelse ? 🙂

Finale: Ja (vinder/Top 3)

Schweiz

Endnu et bidrag, som nok vil lide lidt under Sverige’s suveræne show, selvom Schweiz er blandt de bidrag, som virkelig har fået nyt liv her på sceneni Wien. Med “omgivelser” som lige så godt kunne være taget ud af Avatar, trommer på scenen og Mélanie i midten i sin smukke kjole, så virker bidraget meget dragende.
Sangmæssigt er der ikke så meget at komme efter, men Mélanie  gør hvad hun kan det materialet.

Finale: måske

Cypern

John er en yderst “likeable” person og udstråler masser af nærvær, når han står helt alene på scenen i mørket og synger sin smukke kærlighedssang. Vokalt er der ikke en finger at sætte, og han formidler på en overbevisende måde sangens tema, så man føler hans smerte.

En sen start og en sang, som kunne være blandt juryfavoritterne sender forhåbentlig Cypern i finalen.

Finale: Ja

Slovenien

Duoen Maraaya giver en fin performance, men en lidt usikker vokal i starten. Showet og scenebaggrunden er ikke så memorabelt, som man kunne ønske sig, men jeg tror sangen kommer videre på grund af det iørefaldende omkvæd og den sene start.

En af mine tidligere favoritter, men som den fremføres på scenen, så tror jeg en Top 10 placering i finalen er det bedste Slovenien kan håbe på.

Finale: Ja

Polen

Der er masser af kærlighed i Polens scenebaggrund, som består af lyserøde/lysegrønne farver, udsprungne træer og rosa romantiske forhæng.

Monika er en dygtig formidler og alene det at kunne levere en flot og kraftfuld vokal, mens man sidder ned (i kørestol), er i sig selv en præstation,og så er “In the name of love” faktisk en udemærket ballade.

Det er svært at forudsige, om evt. sympatistemmer vil spille ind, men umiddelbart tror jeg det bliver svært for Polen at komme med i finaleselskabet, også fra position 17 ud af 17.

Finalist: Måske

Mette’s 10

Sverige
Norge
Azerbaijan
Israel
Montenegro
Slovenien
Tjekkiet
Cypern
Letland
Island

Baseret på nedenstående:

De sikre

  • Sverige
  • Norge
  • Azerbaijan
  • Israel
  • Montenegro
  • Slovenien

De sandsynlige

  • Tjekkiet
  • Cypern

Måske

  • Litauen
  • Island
  • Letland
  • Schweiz
  • San Marino
  • Polen

Ude

  • Portugal
  • Malta
  • Irland

 

Michael

Litauen
Meget nuttet lille sang, med et simpelt show til opbakning. Alt i alt ret forudsigelig og naiv. Et af de få bidrag i år som bare giver los og gadedrengehopper derudaf. Nok ikke en sikker finalist, men en måske.

Finale: måske

Irland
Meget stilfuldt og kunstnerisk. Meget meget lille chance for at komme i finalen. Ikke fordi Irlands bidrag på nogen måde er ringe, det er bare
ikke noget der er tradition for at stemme videre i ESC.

Finale: nej

San Marino
Den svageste af alle duetter der er med i år. De er hver især stærke sangere, men det hænger ikke rigtigt sammen, og showet formår aldrig rigtigt
at drage publikum med ind. Af de småkvalme fredsbudskaber der er med i år, er San Marinos teenagerduo den ringeste.

Finale: nej

Montenegro
Knez er forrygende. En helt klassisk Balkan ballade, med lånte trin fra Grækenland. Ikke så meget at sige.

Finale: ja

Malta
Lød ikke ret godt til generalprøven. Lidt bedre til 2. prøven vi overværede. Af de to “warrior” sange i år er Maltas bud klart det svageste.
Showet er energiforladt og underbygger slet ikke budskabet om en “warrior” kvinde på scenen.

Finale: nej

Norge
Suveræne. Et helt anerledes tekstunivers end vi er vandt til i Eurovision. Norges bidrag viser hvad det at skrive sangtekster også kan omfatte.
Det er dystert, mørkt og helt op til os som lyttere at digte os frem til, hvad det egentlig er for en hemmelighed der sender prinsen i frivilligt
exil. Efter min mening er det Norge stiller med i år topmålet af poesi.

Der er ikke ændret ret meget på det show der sendte Mørland og Scarlett videre fra Norges nationale finale. Det er helt simpelt, på grænsen til
ikke eksisterende. Det er nok også bedst at vi lader sangen stå helt alene, i skærende kontrast til de fleste af Scarlett og Mørlands
konkurrenter.

Finale: ja

Portugal
Det er ikke rigtigt en ballade, heller ikke rigtigt rocket. Der ser mildest talt lidt akavet ud, at Leonor skal stå og vrikke med skulderne som
en anden firserpunker. Det hænger ikke sammen, og sangen i sig selv er ikke stærk nok til at lande en finalebillet til Portugal.

Finale: nej

Tjekkiet
En duet i den lidt rockede ende. Der er en del duetter med i år og Tjekkiet stiller ikke med den stærkeste.

Finale: måske

Israel
Dans, sang og fest. Simpelt men flot kommunikeret. Her er opskriften som Moldova skulle have fulgt. Det eneste der kan stopppe Nadav fra at synge
igen i finalen er vel egentlig en overrakselse a la sidste år. Politik skal efter sigende ikke blandes ind i Eurovision, men bliver det alligevel
år efter år.

Finale: ja

Letland
Techno-pop ballade. Stærk stemme kombineret med simpelt show. Der er dog en del bllader med i år, og over for Rusland og Spanien vil Letland nok
hurtigt komme til kort.

Finale: måske

Azerbaijan
Som sædvanlig er Azerbaijans importerede show suverænt. Stærk vokal af Elnur, flot show.

Finale: ja

Island
Lød svag til generalprøven, og igen til dress rehearsal. Jeg tror det bliver mere end svært for Island at gå videre til finalen, hvis ikke María
Ólafsdóttir får styr på stemmen. Selv hvis hun leverer en perfekt performance, vil det være på vippen om Island går videre.

Finale: måske

Sverige
Lidt for sikkert or arrogant. Men også typisk svensk at stille med en topfavorit. Der bør ikke være nogen tvivl om at Måns går videre til
finalen. Det vi kan tillade os at være i tvivl om, er hvorvidt han også vinder semifinale 2. Både Norge og Israel er også kandidatoer til at
tage titlen i aften.

Finale: ja

Schweiz
Meget middelmådig rockballade, med et ret flot show. Schweiz går dog nok ikke videre.

Finale: nej

Cypern
Giannis får det mere end svært i aften. Endnu en ballade i et hav a ballader. Den er meget flot synget men jeg tror ikke det er nok

Finalle: måske

Slovenien
En lidt pudsig gimmick med høreværn på hele bandet. Sangen er god og Marjetka har en tilpas unik stemme til at gøre sangen mindeværdig.

Finale: ja

Polen
Endnu en ballade. Sangen er simpelthen ikke stærk nok til at gå videre.

Finale: nej

Michael’s 10

  • Montenegro
  • Norge
  • Israel
  • Sverige
  • Slovenien
  • Azerbaijans
  • Tjekkiet
  • Litauen
  • Letland
  • Cypern