Tjekkiet har valgt: Mikolas Josef synger ‘Lie to Me’ i Lissabon

Den tjekkiske tv-station CZ afslørede tilbage i december billeder af de 6 deltagere i den tjekkiske udvælgelse, dog kun af deres fødder og hænder 🙂 I starten af januar fik vi også sat ansigter på deltagerne, som var Doctor Victor, Debbi, Eddie Stoilow, Eva Buresova, Mikolas Josef og Pavel Callta.

Her til aften blev vinderen afsløret og det blev…. Mikolas Josef. Vinderen blev fundet via en 50/50 jury- og offentlig app-afstemning.

Advertisement

Mikolas Josef måtte sidste år se sig udkonkurreret af Martina Barta, da tjekkisk TV valgte sin artist til Kiev. I et interview har han afsløret, at han ikke blot drømmer om at vinde Eurovision. Han håber også at kunne inddrage nogle af sine andre talenter i en ESC-optræden, nemlig breakdance og gymnastik.

For en uge siden blev det afsløret, at Mikolas Josef var juryens favorit. De samlede resultater afsløres imorgen.