News Ticker

Hør demoversionen af Rasmussens “Higher Ground”, som blev afvist af Melodifestivalen

    Dennis Bengtsson synger "Higher Ground" | foto: Screenshot fra youtube

    Lørdag aften sang Rasmussen sig til sejr i Melodi Grand Prix 2018 med sangen  ‘Higher Ground’ og er dermed klar til at repræsentere Danmark i Lissabon. Men sangen kunne faktisk være blevet Sverige’s bidrag, hvis ellers Melodifestivallen ikke havde afvist den.

    Ifølge en Youtube-video uploadet af manager Joakim Jarny, så blev “Higher Ground” oprindeligt lavet til den nye svenske artist Dennis Bengtsson til Melodifesivalen 2018. Men Melodifestivalen sagde imidlertid nej-tak og derfor besluttede man sig i stedet for at indsende sangen til Dansk Melodi Grand Prix.

    Ifølge Joakim så blev sangen indsendt med Dennis som solist, men da DR ønskede en dansk solist så endte ‘Higher Ground’ altså med at blive sunget af den 32-årige jyde Jonas Rasmussen.

    ‘Higher Ground’ er skrevet af de to svenske sangskrivere Niclas Arn og Karl Eurén.

    Da Sverige afviste ‘In a Moment like this’ og selv missede finalen

    Det er i øvrigt ikke første gang, at en afvist sang fra Melodifestivalen vinder i Danmark. Det skete også i 2010, da Chanée og N’evergreen vandt med ‘In a moment like this’, skrevet af Thomas G:son, Henrik Sethsson og Erik Bernholm. Danmark sluttede på en 4. plads ved Eurovision song Contest, mens Sverige – med Anna Bergendahl – missede finalen.

    Hør demoen med Dennis Bengtsson her: UPDATE: Uploaderen har nu fjernet Dennis’ stemme fra videoen.

    Kilde: Youtube

    Founder, webmaster and editor at Good Evening Europe since 2006. Eurovision-fan since forever 🙂
    Has covered Eurovision Song Contest live 6 times, (Oslo 2010, Malmø 2013, Copenhagen 2014, Vienna 2015, Stockholm 2016 and Kiev 2017), Danish Melodi Grand Prix and Melodifestivalen in Sweden.
    From Vejle, Denmark.

    Leave a comment

    Your email address will not be published.


    *


    Translate »