Review: Israel | Kobi Marimi – Home

‘Home’ er skrevet af Inbar Wizman og Ohad Shragai, som begge er sangere og sangskrivere fra Tel Aviv.

Med ‘Home’ får vi en ballade med gospel og moderne soul mixet med den mellemøstlige lyd. Teksten er baseret på Kobi’s egen rejse gennem livet indtil nu – en lang og vanskelig søgen efter selvværd. Da han fandt fred med sig selv og lærte at omfavne den person, han var, fandt han “hjem”.

Advertisement

GEE-panelets dom

Clara

Det er altid et sats hvad et land vælger at sende når de er værtsland, og årets Israelske bidrag er i min optik ikke noget at skrive hjem om. Men det er helt klart en mulighed for at tage chancer, da man ikke skal kvalificere sig til finalen. Dog tror jeg ikke at Israel kommer til at opleve den samme interesse fra andre lande, som de gjorde sidste år.

Sonny

Jeg må sige at for mig er der er stærke referencer til både Freddie Mercury og Queen i forhold til sangeren samt korharmoniseringerne.. Men ellers på ingen måde nogen sammenligning. Han er på hjemmebane og har publikum med sig, og Israel plejer at klare sig fint. Den skal nok blive placeret højt. Den er ikke min kom the, og er på ingen måde vild med den.

Kevin

Han synger godt og smukt. Melodien og stemningen er dyster og montomt.

Simon

Jeg er generelt ret begejstret for Israels bidrag gennem årene, og jeg syntes det var så fortjent at Toy vandt sidste år. Og da jeg også er ret begejstret for musicals burde jeg også have høje tanker om denne sang, men på en eller anden måde bliver Kobis stemme for forceret storladen, samtidig med at melodien egentlig ikke sætter sig rigtigt fast ved første gennemlytning. Der er mange ballader med mandlige forsangere i år, og den her når ikke højderne som Shiri Maimon i 2005 eller Harel Skaat i 2010 gjorde, så jeg tror ikke den lander på venstre side af scoreboardet, på trods af det egentligt smukke budskab om at tro på at man kan overkomme alt for at skinne som en stjerne til slut.

Mette

Smuk ballade fremført af én af årets vel nok stærkeste mandlige stemmer. Det bliver dog lidt for storladent og musicalagtigt til mig, selvom budskabet er fantastisk.

Mads

Årets værtsnation skal være glad for de er i finalen.

Silje

Hmm.. Ikke fan. Kobi synger vanvittig flot, men sangen fanger mig bare ikke.

Michael

Israels bidrag er et godt eksempel på en sang der ikke ville fungere uden at man kan se Kobi. Uden billeder af ham og hans kommunikation ville det her være endnu en ballade uden meget indhold. Men selv med et show fokuseret på Kobi tror jeg ikke rigtigt det her bliver året, hvor Israel tager sejren en gang til.