Optimal lodtrækning: Danmark slipper for de 5 mest succesfulde nationer

Foto: good-evening-europe.dk

Update: Lodtrækningen til semifinalerne overgår til Eurovision 2021.

Danmark fik sin debut i Eurovision Song Contest i 1957, da Birthe Wilke & Gustav Winckler sang ‘Skibet skal sejle i nat’. I år er det 49. gang, at DR deltager i konkurrencen, som vi har vundet 3 gange.

Advertisement

I Tel Aviv blev det til den 3. finaleplads på stribe til Danmark, hvor Leonora sluttede på en respektabel 12. plads i finalen.

Nu gælder det Rotterdam 2020, hvor der i denne uge blev trukket lod til semifinalerne. Danmark trak en position i 2. halvdel af semifinale 2.

“Hvis man har den rigtige sang, så går man videre uanset startposition”.

Ovenstående citat høres ofte blandt fans, og er bestemt heller ikke usandt. I 2013 var Emmelie de Forest utvivlsomt gået videre – uanset semifinale, startposition og venner.

Vi har i en række artikler fra 2019 undersøgt, hvorledes bl.a. startposition “påvirker” et lands chance for at kvalificere sig. Selvom billedet er mere nuanceret, end myten fastslår, så står det dog klart, at en startposition i 2. halvdel af en semifinale generelt er en fordel. Der er dog stor forskel på hvilke startpositioner, der historisk set har affødt den bedste kvalifikations-statistik.

Så generelt har Danmark et rigtig godt udgangspunkt alene baseret på starten i 2. halvdel.

De 5 mest succesfulde lande i semifinale 1

Kigger man på kvalifikations-statistikken for de 17 lande, som Danmark er oppe imod i semifinale 2, så tegner der sig hurtigt et billede af et noget ulige styrkeforhold og endnu en fordel til Danmark. Hele “top 5” samt 7. og 8. pladsen i listen herunder har trukket semifinale 1, mens “Bund 5” dyster i semifinale 2 sammen med Danmark.

Således “slipper” Danmark altså for lande som Australien og Ukraine, som aldrig har misset en finale samt Aserbajdsjan, Rusland og Sverige, som er gået videre i 10 ud af 11 tilfælde.

Kvalifikationsstatistik for alle 35 semifinalister

Land (SF2 med fed)SemifinalerFinaler QKvalifikation %
Australien44100%
Ukraine1111100%
Aserbajdsjan111091%
Rusland111091%
Sverige111091%
Grækenland131185%
Rumænien121083%
Norge131077%
Armenien12975%
Serbien11873%
Danmark141071%
Moldova14964%
Georgien12758%
Cypern14857%
Israel14857%
Albanien15853%
Island15853%
Litauen15853%
Malta14750%
Østrig10550%
Finland15747%
Kroatien13646%
Estland16744%
Irland14643%
Polen13538%
Hviderusland16638%
Nordmakedonien16638%
Slovenien16638%
Tjekkiet8338%
Belgien15533%
Bulgarien12433%
Letland15533%
Portugal13431%
Schweiz15427%
San Marino10220%

Danmark er i semifinale med sin bedste ven

Algoritmerne, som ligger bag EBU’s fordeling af puljer, er hemmelige. Det, vi ved er, at fordelingen bygger på historiske stemmemønstre og er beregnet af konkurrencens officielle televote-partner Digame.

I tabellen herunder har vi lavet vores egen fremstilling af de 34 semifinale-landes forhold til Danmark, baseret på det gennemsnitlige antal stemmer, som landene har givet os i hele Eurovision-historien.

Island er vores bedste ven i Eurovision. Det er konklusionen, hvis man måler på det antal point, som Island har givet os os, sammenholdt med det antal gange, Island har haft chancen for at give Danmark point.

Island har i gennemsnit givet Danmark knap 8 point pr. event. I top 4 ligger også Sverige, Norge og Estland, som vi også deler pulje med i forbindelse med lodtrækningen til semifinalerne.

Af Danmarks 10 bedste venner får vi kun 4 med i semifinalen. Det er Island, Estland, Letland og Polen. Derimod så får vi en del lande med, som historisk set ikke har været så begejstrede for vores bidrag.

Men for at holde fast i vores eksempel med Emmelie de Forest i 2013, så fik Danmark dette år point fra 37 ud af 38 konkurrenter. Så med det rigtige bidrag, så er man ikke afhængig af venner. Det eneste land, som ikke stemte på Danmark i 2013 var i øvrigt San Marino.

Konklusionen på vores tidligere analyse af stemmehistorik var, at man med er godt bidrag, som regel går videre uanset hvad. De indbyrdes stemmeforhold mellem venner har formodentligt mest indflydelse for bidrag, der ligger midt i feltet. Et dårligt bidrag går normalt aldrig videre uanset hvad, mens et middelmådigt bidrag har mest ud af venne-stemmer. Det kan betyde forskellen mellem at være med i eller lige udenfor Top 10 i semifinalen.

Stemmeafgiver (SF2 med fed) Events*Total points** Point pr. event 
Island30238,5                         7,95
Sverige43265                         6,16
Norge42255,5                         6,08
Estland25121,5                         4,86
Irland43189,5                         4,41
Letland25107,5                         4,30
Australien625                         4,17
Slovenien27111                         4,11
Israel39136,5                         3,50
Polen1965                         3,42
Rumænien2471,5                         2,98
Finland35100,5                         2,87
Malta2879,5                         2,84
Østrig38107,5                         2,83
Belgien40109,5                         2,74
Tjekkiet718,5                         2,64
Litauen2561,5                         2,46
Cypern3781                         2,19
Rusland2452,5                         2,19
Portugal3575,5                         2,16
Kroatien27582,15
San Marino1122,5                         2,05
Serbien1733,5                         1,97
Ukraine2238,5                         1,75
Schweiz4065,5                         1,64
Bulgarien1727                         1,59
Georgien1521,5                         1,43
Grækenland3545                         1,29
Hviderusland2127                         1,29
Armenien1417,5                         1,25
Aserbajdsjan1417                         1,21
Moldova2125                         1,19
Nordmakedonien2324                         1,04
Albanien2115                         0,71

*Events: Antal gange landet har haft chancen for at give Danmark point
**Totale point: Det totale antal point landet har givet Danmark.
Vedr. halve point: Efter 2016 blev stemmeafgivningen opdelt i jury og televote. For at udjævne forskellen mellem 2016+ og de foregående år har vi valgt at tage gennemsnittet af jury og televote og tælle det som en enkelt pointgivning.
Statistikken bygger på pointgivning fra 1975, hvor den nuværende 12-points-skala blev indført, og fremefter.