I denne uge afslørede tysk TV de 7 artister i årets ‘Unser Lied für Israel’ sammen med sangtitler og sangskrivere, og der er igen i år danske navne på listen.
Knap 43 %. Så stor er chancen for at årets tyske vinder igen i år har et dansk islæt. 3 ud af 7 sange i ‘Unser Lied Für Israel’ har nemlig en dansk sangskriver bag sig.
Danske Thomas Stengaard var sidste år med til at skrive ‘You Let me walk alone’ til Michael Schulte, som gav Tyskland sin hidtil bedste placering, siden Lena vandt Eurovision Song Contest i 2010 med ‘Satellite’, en flot 4. plads. Han var også med i teamet bag 2. pladsen i den tyske udvælgelse sunget af Xavier Darcy.
Stengaard, som i 2013 var med til at skrive Only Teardrops sammen med Lise Cabble og Julia Fabrin, er igen i år at finde på listen over sangskrivere til ‘Unser Lied Für Israel’. Ligesom i 2018 han 2 sange med, sunget af hhv. Aly Ryan og Sisters.
En anden populær, dansk Eurovion-deltager, som også har en sang med i årets tyske udvælgelse, er Tim Schou kendt fra A Friend in London, som i 2011 sluttede på 5. pladsen ved Eurovision Song Contest i Düsseldorf. Tim har været med til at skrive BB Thomaz’s bidrag.
Specielt nu er det utroligt vigtigt, at artisten skriver noget, der er ærligt og kommer direkte fra hjertet
Tim Schou: om at skrive en god Eurovision-sang.
Du kan få det komplette overblik herunder
Artist | Sang | Sangskriere |
Aly Ryan | “Wear Your Love” | Aly Ryan, Michelle Leonard, Thomas Stengaard, Tamara Olorga |
BB Thomaz | “Demons” | BB Thomaz, Andrew Tyler, Ricardo Bettiol, Tim Schou |
Linus Bruhn | “Our City” | Linus Bruhn, Dave Roth, Pat Benzner, Serhat Sakin, Gianna Roth |
Gregor Hägele | “Let Me Go” | Gregor Hägele, Jonas Shandel, David Jürgens, Tamara Olorga |
Sisters | “Sister” | Laurell Barker, Marine Kaltenbacher, Tom Oehler, Thomas Stengaard |
Lilly Among Clouds | “Surprise” | Elisabeth Brüchner, Musik: Elisabeth Brüchner, Udo Rinklin |
Makeda | “The Day I Loved You Most” | Makeda, Tim Uhlenbrock, Kelvin Jones, Kristine Bogan |
Unser Lied Für Israel sendes den 22.februar kl. 20:15 på Das Erste.