Arash, Thomas G:son og Cabble i Dansk Melodi Grand Prix 2015

På mandag afslører DR officielt de 10 artister, som lørdag d. 7. februar står på scenen i Gigantium. Ugebladet Her & Nu har tidligere på ugen været ude med navne på en række artister, som ifølge deres kilde, er årets deltagere.

Læs også: Her & Nu: Her er deltagerne i Dansk Melodi Grand Prix

Advertisement

Et par dage før den dato som Sony og DR havde fastsat for release, så modtog en række fans allerede idag den forudbestilte cd. Ifølge Ekstra Bladet har en Kvickly-butik ligeledes solgt cd’en idag.

Sammenholder man Her & Nu’s informationer med listen herunder, som også skulle være rækkefølgen for deltagernes optræden d. 7. februar, så ses det at alle 10 navne faktisk er korrekte. Eneste usikkerhed er Remée og Chief1’s sang. Den er ikke med L.I.G.A., men sunget af et hidtil ukendt projekt med navnet “Anti Social Media”.

Vi har søgt lidt efter information, og bl.a. navnene Anna Buhl Christensen og Philip Ørting Russell Thornhill, dukker op i forbindelse med Anti Social Media projektet. Mandag ved vi med sikkerhed, hvem navnet dækker over.

Sang 1. Tina & RenéMi Amore
(Thomas G:son & Henrik Sethsson)

Sang 2. Anne GadegaardSuitcase
(Mickey Skeel & Magnus Funemy)

Sang 3. BabouManjana
(Thomas Sardorf, Karen Rosenberg, Lasse Lindorf, Daniel Rothmann, Johannes Loeffler & Mathias Zürkler)

Sang 4.Cecilie AlexandraHotel A
(Songwriters: Marcos Ubeda, Bobby Ljunggren & Kristian Lagerström)

Sang 5. Anti Social MediaThe Way You Are
(Remee & Chief1)

Sang 6. Julie BjerreTæt på mine drømme
(Lise Cabble, Maria Danielle Andersen & Jacob Glæsner)

Sang 7. Andy RodaLove Is Love
(Andy Roda & Maria Hammer-Jensen)

Sang 8. Sara SukuraniLove Me, Love Me
(Sara Sukurani, Robert Uhlmann, Alexander Papaconstantinou & Arash)

Sang 9. Marcel & Soulman GroupNår veje krydses
(Marcel Gbelke, Jeanette Christiansen & Bjarne List Nissen)

Sang 10. World of GirlsSummer Without You
(Daniel Calvin, Rune Braager & Martin Fliegenschmidt)

Arash, Thomas G:son og Lise Cabble

Kaster man et blik på sangskriverne bag de 10 bidrag, så er der især ét navn, som springer i øjenene. Bag ét af bidragene står den iransk/svenske sanger, sangskriver og producer Arash. Blandt meget andet, så var det ham, der skrev, komponerede og sang på Azerbaijans’s bidrag “Always” fra 2009  sammen med Aisel, som sluttede på 3. pladsen i Eurovision Song Contest. DR har gjort lidt af et scoop med Arash!

Blandt de mere prominente navne er også Thomas G:son, som har deltaget med mere end 60 sange i forskellige nationale udvælgelser rundt omkring i Europa og 7 gange fået én af sine sange med i Eurovision song contest: 3 gange for Sverige (2001, 2006 og 2012), 2 gange for Spanien (2007 og 2012) en gang for Danmark (2010), en gang for Norge (2007) og en gang for Georgien (2013). Hans største hit til dato er Loreens “Euphoria“, som Thomas har skrevet sammen med Peter Boström.

Endelig har Lise Cabble endnu engang bidraget. Den tidligere Miss B Haven sanger er en ægte veteran i Grand Prix sammenhænge og har skrevet en lang række sange for mange forskellige grupper og sangere. Hun har allerede vundet tre gange: I 1995 (Aud Wilken med “Fra Mols til Skagen”), i 2011 (A Friend in London med “New Tomorrow”), og senest i 2013 (Emmelie de Forest med “Only Teardrops”).

Læs også: Svensk lokalavis: Marcos Ubeda i Dansk Melodi Grand Prix

Den offcielle præsentation sker ved et pressemøde på mandag kl. 14:00 hos Sony Music.