Armenien: Projekt Genealogy til Wien

Fred, samhørighed og tolerance. Det bliver nøgleordene i det armenske bidrag til Wien. Landet bliver under navnet Genealogy repræsenteret af artister fra alle 5 kontinenter. Det sker med bidraget “Don’t deny”, der beskrives som værende inspireret af forglemmigej blomsten og af årets slogan “Building Bridges”

5 musikere fra hhv. Europa, Asien, Amerika, Afrika og Australien vil være en del af bandet Genealogy og ideen er at forene en ny generation af armenere på scenen – armenere, hvis familier blev spredt verden over i 1915.

Advertisement

En anden idé bag Armeniens artistvalg er at symbolisere forglemmigej blomsten. De 5 kontinenter skal symbolisere de 5 blade, som i midten forenes af gruppens 6. artist, som kommer fra Armenien.

 

Artisterne vil blive afsløret fra 16. februar:

Essaï Altounian (Europa)

Essaï er en fransk-armensk sanger, sangskriver, musiker og skuespiller. Han skrev sin første sang som 12-årig og fik som 19-årig en kontrakt med Sony Frankrig som forsanger i popgruppen “Ideal-3”, med hvem han bl.a. havde Top 10-hittet “Pardonne-moi”. 2 år senere forlod Essai gruppen, for at optræde som solist og har bl.a. samarbejdet og skrevet sange til franske Jenifer, som modtog Diamond Plaque-prisen. Han har også haft roller i flere musicals og senest udgivet singlen “Family” hos det legendariske amerikanske pladeselskab Motown music. Hans nye album forventes at komme på gaden i begyndelsen af 2016.

Tamar Kaprelian (Amerika)

Tamar er en kendt armensk-amerikansk sanger og sangskriver. Tamar’s interesse for musik startede, da hun som ung lyttede til Billy Joel og Paul McCartney. Allerede som 14-åring begyndte hun at skrive sange og lærte sig selv at spille klaver.

Via en Youtube cover-konkurrence blev Tamar opdaget af Interscope Records, som signede hende og kort efter udkom hun med “New Day” – singleforløberen for hendes debutalbum “Sinner Or A Saint” fra 2010. 2 år efter udkom EP’en “California” og til maj er hun klar med en ny EP med 5 sange.

Skal man tro den armenske OGAE-klub, www.ogae.am, så er Inga Arshakyan – den ene halvdel af Inga og Anush – blandt de 4 sidste navne i Genealogy. OGAE Armenia sætter også navne på artisterne, som skal repræsentere Afrika og Asien. OGAE Armenia har indtil videre haft ret i de 2 første kunstnere, der er afsløret, nemlig Essaï og Tamar.

Inga Arshakyan  (Armenien) Bekræftet!

Inga er lillesøster til Anush, som hun i 2009 repræsenterede Armenien sammen med i Eurovision Song Contest. De sluttede på 10. pladsen med sangen “Jan Jan”.
Inga er uddannet på S. Aslamazyan musikskole (violin) og samtidig med at hun gik i skole, turnerede hun med G. Achemyan violinist ensemble rundt omkring i de armenske provinser. I 1998 slog Inga sig sammen med søster Anush i duoen “Inga & Anush” og dimmiterede i 2005 fra Yerevan konservatoriet.
Inga har sammen med Anush udgivet 4 cd’er og adskillige singler i Armenien.

 

Vahe Tilbian (Afrika) – Bekræftet!

Vahe Tilbian er en etiopisk-armensk kunstner bosiddende i Etiopien. Han er uddannet biolog fra University of British Columbia. Efter nogle år i ervhervslivet valgte Vahe at sige sit job op og fokusere på sin musikalske karriere med bandet Z Beyaynetus. Han blev dog hurtigt rekruteret af produceren Kenny Allen til at synge backingvokal på bandet 251 Band’s album. I 2012 færdiggjorde Vahe sit første soloalbum “Mixology” og udgav det gratis.

 

Stephanie Topalian (Asien) Bekræftet!

Stephanie Topalian er en Amerikansk sangerinde med japansk mor og armensk far. Hun blev hvervet af sony i Japan som 19 årig, og vandt “Best New Artist” i 2007 i det prestigefyldte show “Japan Record Awards”.
Hun har udgivet to albums i Japan, hvor de første to singler fra det første album er blevet brugt til den populære anime serie “Kiss Dum”. Den femte single, med sange fra den andet album, blev brugt som tema til “D.Gray-man”.
Stephanie debuterede som skuespiller i 2009 i filmen “Pride” hvor hun spillede hovedrollen, og tilmed sang med på filmens temasang.

 

Mary-Jean O’Doherty Vasmatzian (Australien)

Mary-Jean er født i Houston, Texas af en Armensk-græsk mor og en australsk far. Hun har studeret på North Carolina School of the Arts og East Carolina University. Den armensk-australske operastjerne har statsborgerskab i såvel Australien, USA og Grækenland. Hun har optrådt over det meste af verden og vandt i 2007 ABC Symphony Australia Young Vocalist Award.