På torsdag løftes sløret for de otte udvalgte artister, der skal optræde til Dansk Melodi Grand Prix 2023. Afsløringen sker ved et pressemøde i DR den 19. januar 2023 kl. 9.30.
Dette års Melodi Grand Prix løber af stablen den 11. februar, hvor DR inviterer hele Danmark til national musikfest i Arena Næstved med Heino Hansen og Tina Müller som værter.
Som altid skal danskerne stemme om, hvilken sang der bliver årets vinder af Melodi Grand Prix og får æren af at repræsentere Danmark til Eurovision Song Contest i Liverpool, Storbritannien.
Good Evening Europe dækker naturligvis pressemødet og giver dig interviews, video og billeder fra dagen.
Hvem deltager i Dansk Melodi Grand Prix 2023?
Om kort tid giver vi dig vores traditionelle optakts artikel med vores bud på, hvem der mon deltager i årets show.
Følg med her på siden og på vores Facebook side.