Baby Lasagna – “Rim Tim Tagi Dim” | Panelet bedømmer Kroatien (ESC 2024)

Panelet bedømmer ESC 2024 - Kroatien

“Panelet bedømmer” er tilbage og klar til Eurovision 2024-sæsonen med afstemning, reviews og reaction videoer. Som en optakt til Eurovision Song Contest 2024 vurderer vi alle årets 37 bidrag og kårer vores vinder frem mod prøvestart i Malmø.

Som en del af vores optakt til årets store musikfest har vi traditionen tro lyttet til årets sange, givet point og lavet reviews. Fra den 30. marts 2024 tæller vi ned med én sang pr. dag.

Advertisement

“Panelet bedømmer” er lavet i samarbejde med den danske fanklub, MelodiGrandPrixfans.dk (OGAE Danmark).
13 personer har afgivet sine stemmer og udover de skrevne artikler her på Good Evening Europe, vil repræsentanter fra GEE og OGAE Danmark diskutere årets bidrag i vores serie af video reviews, hvor vi også deler resultatet af den samlede afstemning.

Husk at abonnere på vores Youtube-kanal, så du får en notifikation, når der er nye videoer ude. Videoerne udkommer hver dag kl. 9.00.

Vi har som altid brug for dig! Hjælp os med at sprede Eurovision-stemning. Del din mening og dine gæt i kommentarsporet på vores Facebook-opslag og @tag gerne dine Eurovision-venner i opslagene.

Læs alt om Eurovision Song Contest 2024 >>

Afstemning

Reviews

Jeg bliver altid glad når jeg ser, at lande som ikke tidligere har vundet er tippet til at vinde i de officielle odds, hvilket pt er tilfældet for Kroatien. Når det er sagt synes jeg ikke at nummeret er specielt overvældende, og sceneshowet er også tidligere set. Jeg håber dog, at Kroatien får en chance for at blande sig i toppen, da jeg synes det klæder konkurrencen

Clara

Virkelig fedt rocknummer. Jeg er normalt en poptøs, og dermed ikke lige så tiltrukket af rock. Det her headbanger-stadionrock-nummer tager jeg dog hatten af for. Scorpions ville elske at lave et cover af dette nummer.  Det er svært at forklare, hvad det er, der gør det så appellerende at sætte ”ord” på en rytme, men vær beredt på at synge ”Rim Tim Tagi Dim dim” resten af dagen når du har lyttet til det her bare en enkel gang. Helt lige som du sang Cha cha cha cha cha cha cha sidste år. En klar top fem-placering til Kroatien i år.

Mette S

Baby Lasagna er jo bookmakerfavorit lige nu, og jeg synes altså at det er noget overvurderet. Jeg kan godt høre at sangen har noget, og omkvædet er super catchy og let at huske, men jeg er bare ikke helt oppe og ringe over den. Han synger godt live, men showet ved den nationale finale synes jeg var lidt en rodebutik – men måske bliver det bedre ved Eurovision, hvem ved. Fin sang, som nok skal komme langt

Mikal

Årets bookmakerfavorit, som sender “Rim Tim Tagi Dim dim” på repeat i din hjerne efter blot en enkelt gennemlytning.
bABY lASAGNa gives os et CATCHY BIDRAG MED en humoristisk levering OG Cha Cha Cha energi, men i modsætning til sidste års finske 2. plads, så ligger der et mere seriøst tema bag, nemlig unge menneskers Udvandring fra Kroatien. OM Store drømme efter koen er solgt og mor er kysset farvel, men også om savn, angst og usikkerhed.
Jeg er vild med RETRO ROCKLYDEN, ARENASTEMNINGEN, whoa-GENTAGELSERNE I OMKVÆDET, OG HELE DET UNIKKE KROATISKE ISLÆT. mEN I SIN NUVÆRENDE FORM TROR JEG IKKE PÅ SEJR TIL kROATIEN. tv-SEERNE VIL UDEN TVIVL GIVE kROATIEN MASSER AF STEMMER, MEN I FINALEN VIL JURYENS VURDERING TRÆKKE FOR MEGET NED. JEG SYNES bABY laSAGNA MANGLER NOGET I BÅDE VOKAL OG KARISMA, OG SHOWET SKAL VIRKELIG OPTIMERES FOR AT SKILLE SIG NOK UD – F.EKS. I KONKURRENCE MED hOLLANDS eURO-PAPA, SOM SPILLLER PÅ NOGLE AF DE SAMME TANGENTER.

Mette C

Videopanelet bedømmer

Om afstemningen:
I panelet sidder 13 personer med forskellig baggrund, som alle har det til fælles, at de elsker Eurovision Song Contest og har fulgt konkurrencen tæt i flere år.

Hvert medlem har – uden at diskutere eller udveksle holdninger med de øvrige panelmedlemmer – vurderet hvert enkelt bidrag og rangeret årets sange jf. Eurovision-skalaen.

I vores video reviews tager vores faste videopanel bestående Simon, Daniel og Mikal samt gæster de 37 bidrag under (k)ærlig behandling og præsenterer desuden resultatet fra det samlede panel.

Det samlede panel består af:
– Aleksander Pagels
– Asger Bach Holst 
– Clara Amalie Singerholm Christiansen
– Daniel Nitz Andresen
– Mette Christensen
– Mette T. Svendsen
– Michael Thygesen
– Mila Kovalj
– Morten Kaiser
– Nicole Nitz Andresen
– Simon Falk
– Zakarias de los Reyes

Video

Panelet bedømmer 2024-artikler

Opdateres løbende

Kroatien | Baby Lasagna – “Rim Tim Tagi Dim” | 123 point