Den belgiske tv-station VRT har løftet sløret for de otte bidrag og artister, der skal dyste om chancen for at repræsentere Belgien ved Eurovision Song Contest 2025 i Basel. Eurosong 2025 bliver endnu engang platformen, hvor landets næste Eurovision stjerne skal findes.
Hos bookmakerne ligger Belgien i skrivende stund som favorit til at vinde Eurovision 2025 efterfulgt af Israel og Sverige.
Eurosong 2025 – Deltagerne
De otte udvalgte artister og sange i Eurosong 2025 er:
Artist | Sang |
---|---|
Grace | Pull Up |
Jelle van Dael | Monster |
Le Manou | Fille à papa |
Leez | Perfectly Imperfect |
Lenn | Air Balloon |
Mentissa | Désolée |
Red Sebastian | Strobe Lights |
Stefanie Callebaut | Gloria |
Formatet for Eurosong 2025
I finalen vil seerne og en professionel jury få mulighed for at vurdere de potentielle Eurovision-bidrag. Finalen finder sted 1. februar 2025 i EMG Studio 7 i Vilvoorde.
Værten for showet bliver Peter Van de Veire.
Hør sangene i fuld længde
Sidste år blev Belgien repræsenteret af Mustii og sangen “Before the party’s over”, som missede kvalifikatione til finalen og sluttede på en 13. plads i semifinale 2.