Thursday, February 27, 2025

Billetsalget til Nattens Dronnings store jubilæumsshow skydes i gang 1. september kl. 10.00

1. september kl. 10.00 åbnes op for billetsalget til 25-års jubilæumsshowet af ”Nattens Dronning”, årets spektakulære Drag Show på Magasinet i Odense.

I foråret 1994 samledes 8 kreative fyre med en idé om at lave et dragshow. Den første lørdag i oktober 1994 blev det allerførste show en realitet. Billetterne blev revet væk og man kunne hurtigt melde alt udsolgt. Showet blev en stor succes og alle var enige om at gentage succesen året efter.

Lazy Placeholder
Foto: Nattensdronningshow.dk

Med sit spektakulære show er Nattens Dronning igennem årene blevet en stor kulturbegivenhed, der er med til at sætte fokus på bøssekulturen, og hvor en stor del af overskuddet går til initiativer i samarbejde med lokale foreninger og grupper. Blandt modtagerne har bl.a. været AIDS INFO Odense, Sex & Sundhed Odense og AIDS fondet.

Showet har i tidens løb haft deltagere fra både ind- og udland, herunder Australien, Tyskland og Sverige.

25. udgave af Danmarks største og ældste Drag konkurrence finder sted lørdag den 29. September 2018 kl. 20.00 i Magasinet i Odense og slutter af med et brag af en efterfest, hvor 600 publikummer og ca. 100 frivillige fester til den lyse morgen.

De 8 deltagere i år er: Paige Noir, Duda Costa, AstA, Miss Koko, Lilly Von Strudel, Karli Kuff, Karen Durand og Brynhildr The ViQueen. Showet bestyres af Martha Mundgodt og Bonnie Honey. Årets dommerpanel er endnu ikke offentliggjort, men man har tidligere haft så kendte navne som Sanne Salomonsen, Klaus Bondam, Kirsten Siigaard og Miss OTB som dommere.

Ligeledes byder showet på tidligere vindere som laver gæsteshows, ligesom billetten giver adgang til det store afterparty, som holdes på Kulturmaskinen i samarbejde med Lambda.

Nyhed: Online billetsalg

Vil du ikke gå glip af det store jubilæumsshow, så skal du være klar ved computeren lørdag formiddag kl. 10.00. Billetterne bliver normalt revet væk på et par timer.

Som noget nyt foregår billetsalget online, fremfor det traditionelle telefonsalg.

Køb billetter her

Følg desuden med på Nattens Dronning’s Facebook-side og den nye hjemmeside.

Genoplev højdepunkter fra sidste års show

https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10156345568229084&set=gm.10160441535375137&type=3&theater&ifg=1

Følg os på SoMe

Fokus: Melodi Grand Prix 2025

DMGP 2025

Få de seneste updates om Dansk Melodi Grad Prix 2025, der afholdes 1. marts i Jyske Bank Boxen.

Mød deltagerne i DMGP 2025

Se eksklusivt videomateriale, interviews og billeder fra præsentationen i DR-byen den 6. februar.

Hvem er din favorit ved DMGP 2025?

Relaterede artikler

MancHagen Eurovision Festival inviterer til kæmpe pre-party fra 11.- til 13. april

Sæt kryds i kalenderen 11. - 13. april 2025,...

SABA, Søren Torpegaard Lund og Malmöhagen nomineret til Rainbow Awards 2024

Vær med til at bestemme vinderne af Danish Rainbow...

Videogalleri: SABA, Sander Sanchez, maia maia og Patrick Spiegelberg på Copenhagen Pride 2024

Copenhagen Pride week 2024 er forbi. Efter gårsdagens smukke...

Melodi Grand Prix-stjerner på scenen til Copenhagen Pride 2024

Copenhagen Pride 2024 er skudt i gang og byder...

Oplev Tim Schou og Søren Torpegaard Lund på Aarhus Pride den 1. juni

God musik, prisoverrækkelser, lækker mad og ikke mindst en...
spot_img

Populære katagorier

spot_imgspot_img
Translate »