Bookmakerne: Hvem vinder Dansk Melodi Grand Prix 2019

Foto: Michael Thygesen / www.good-evening-europe.dk

Med få timer til årets danske grand prix skydes i gang, begynder spekulationerne om, hvem der vinder årets danske finale og skal repræsentere Danmark i Israel til Maj.
GEE-redaktionen har kigget lidt på, hvordan oddsene er hos danske spil for de forskellige deltagere. Hvem er favorit? Hvem må gå skuffet hjem?
Oddsene ser i skrivende stund sådan ud.

Leonora, Love Is Forever1,75Julie & Nina, League of Light2,85
Simone Emilie, Anywhere14,00Humørekspressen, Dronning af baren18,00
Rasmus Faartoft, Hold My Breath18,00Jasmin Gabay, Kiss Like This30,00
Leeloo, That Vibe30,00Marie Isabell, Dancing with You in My Heart30,00
Teit Samsø, Step It Up55,00Sigmund, Say My Name

Siden sangene blev præsenteret i DR-byen har Leonora og sangen “Love is forever” ligget lunt i svinget hos bookmakerne, dog med Julie og Nina og deres “League of light” halsende efter. I skrivende stund ser det stadigvæk ud til, at det er et af de 2 numre, der løber med sejren i aften

Advertisement

Leonora er den største favorit med odds 1,75 mod Julie og Nina’s 2,85. Det mest spændende i aften er nok hvem, der skal følge de 2 sange med ind i superfinalen.

Ifølge forskellige fan-afstemninger ser det ud til, at det bliver Jasmin Gabay eller Marie Isabell, som tager den sidste plads,.

Spørger du Danske Spil, og dermed indirekte de danske fans og øvrige “oddsere”, så bliver det enten Simone Emilie, Humørekspressen eller Rasmus Faartoft, som bliver 3. navn i Superfinalen.

Som oddsene ser ud i skrivende stunde, bliver det dog kun til pynt, da sang 7 og 9 bare er større favoritter – både i afstemninger og på oddset.

Det, man bare skal huske på, er at seerne kun har 50% af magten i begge afstemninger. Der vil også sidde 10 mennesker i en fanjury, som har de andre 50% af stemmerne. Har de den samme favorit, så vil de have en relativ stor indflydelse. Så intet er afgjort endnu.

Showet starter kl. 20.00. Go’ aften!