Efter 2 semifinaler og en finale i den første udgave af Benidorm Fest vandt Chanel igår retten til at repræsentere Spanien i Torino. Et jurypanel afgjorde sammen TV-seerne, at “SloMo” bliver det spanske bud på en Eurovision vinder anno 2022.
I finalen dystede 8 artister: Rayden, Tanxugueiras, Varry Brava, Rigoberta Bandini, XEINN, Gonzalo Hermida, Blanca Paloma og vinder Chanel.
Der var spænding til det sidste, efter at juryen gav top point til Chanel, mens den såkaldte demoskopiske afstemning og tele-afstemningen havde Tanxugueiras, som favorit. Men med forspringet fra juryafstemningen så kunne Chanel ikke indhentes.
Vinderen Chanel med efternavnet Terrero er 31 år og født i Havana på Cuba, men vokset op i Spanien. Hun har både erfaring som sanger, danser og skuespiller.
Resultatet af Benidorm Fest 2022
Juryen bestod af:
- Felix Bergsson (Islands delegationschef)
- Marvin Dietmann (Artistic director)
- Natália Calderon (vocal coach)
- Estefanía García Nieto (koordinator for RTVE’s kor)
- Miryam Benedited (koreograf)