Dag 5 med prøver

Så fik vi de 11 første af semifinale 1s bidrag på scenen for anden gang, og her viste de fleste, hvad der ligner deres endelig kostumer til den store aften.
Herunder finder du videoer fra alle dagens prøver samt kommentarer.

Moldova:

Advertisement

Ikke de store ændringer i forhold til første prøve, udover at vi fik Olias kjole og resten af gruppens tøj at se. Olia optræder i minimal sølvkjole med matchende lange sølvstøvler.
Introen hvor violinisten står på den roterende platform virker rigtig godt og vokalerne er fine. Der er masser af energi og løssluppen dans i et herligt åbningsshow, som nok skal få danselysten frem hos de fleste.
Jeg kunne godt undvære den turkise øjenmakeup hos Olia, men det er en minimal ting i forhold til et overordnet flot og memorbelt show.

Kvalificerer Moldova sig ?
Sandsynligvis

Rusland:

Rusland har også skiftet til det, der forventet at være det endelige scenetøj, men Peter ligner desværre stadig en hjemløs og har ikke skilt sig af med halstørklædet :-/
Peter leverer en flot vokal performance, og slutningen, hvor “vinden” tager billedet fungerer godt. Jeg er stadig langt mere tvivlende omkring Ruslands kvalifikationsmuligheder idag, end før prøverne startede. Rusland er på meget tidligt i konkurrencen og giver ikke giver specielt memorabelt indtryk. Sangen har nok også en noget begrænset appel, og 2010 kan desværre blive året, hvor vi ikke får Rusland at se i finalen.
Dog tror jeg stadig at Rusland nok skal klare den, netop fordi det er Rusland – med diverse nabostemmer og evt. også med hjælp fra juryen.

Kvalificerer Rusland sig ?
Sandsynligvis

Estland:

Estland havde også skiftet tøj og forsangeren viste for alvor sine alternative dansetrin frem.
Jeg har før været noget negativ overfor hans meget bevidste excentriske fremtoning, men tror faktisk det er med til at gøre præsentation unik og memorabel.
Der er ingen tvivl om at robin er en formidabel sanger og han giver os en af årets bedste vokale præstationer.
Om hans vokal kan redde en finaleplads hjem til Estland, er svær at forudsige, men jeg tror desværre ikke på det på nuværende tidspunkt.

Kvalificerer Estland sig ? Nej


Slovakiet:

Næste hold på scenen var det slovakiske bidrag med Kristina i front. Kristinas vokal var mindre stabil end ved den første prøve, men dansekoreografien er stadig flot og iøjnefaldende.
Det forlyder, at der på tv, er for lidt fokus på danserne og at scenen er for mørk i den første del af præsentationen.
Jeg mener stadig at Slovakiet er en sikker finalist på trods af den tidlige start.


Kvalificerer Slovakiet sig ?
Ja

Finland:

Det var absolut positivt at se Finlands anden gang på scenen. Skiftet til de endelige kosumer, gør at man bedre kan se meningen med koreografien.
Baggrunden med den blå stjernehimmel er flot og passer godt til det hvide tøj. De 2 mandlige dansere ligner stadig et par unge, usikre mænd til høstfest i en Morten Korch-film.
Vokalt gjorde pigerne det godt og det er et energisk bidrag, som spreder glæde.
Jeg tror dog ikke at bidraget appellerer bredt nok til at samle stemmer nok i en semifinale med mange potentielle finalister. Deres redning skal så være juryen ?

Kvalificerer Finland sig ? Nej

Letland:


Efter den katastrofale første prøve for Letland, havde jeg fuldstændig opgivet Letland, som en potentiel finalist, men Aisha rejste sig faktisk ved dagens prøver og leverede en pæn vokal performance, hvor man for alvor fik et indtryk af hendes stemmes rækkevidde.
Jeg er stadig i tvivl mht. Letlands chancer, idet bidraget efterfølges af mange mere visuelt memorable bidrag bl.a. Serbien, som kommer lige efter.

Kvalificerer Letland sig ? Måske



Serbien:

Serbien er en af mine helt store favoritter i dette års felt, og har faktisk overtaget Slovakiets rolle, som min yndlingssang i Semifinale 1. Jeg blev bestemt ikke skuffet ved dagens prøve. Serbien har valgt en koreografi, som tilfører et noget etnisk-inspireret bidrag noget moderne og meget iøjnefaldende. De 5 platform, som Milan og danserne kommer ud fra fungerer godt, og danserutinen med Milan og de 2 mandlige dansere sidder lige i øjet.
Dertil kommer at Milan leverer en perfekt vokal og en meget charmerende performance.

Serbien har gode muligheder for at vinde den her semifinale, i al fald bliver det for mig, efter at sandsynlighed Top 3. Meget afhænger af Grækenlands og måske Islands præstation, som i øjeblikket virker som Serbiens største konkurrenter, også fordi er på så sent i konkurrencen. Belgien som kommer efter Serbien er også blandt toppen i denne semifinale.

Kvalificerer Serbien sig ? JA!

Belgien:

Bosnien:

Polen: