Torsdag den 25. januar klokken 10.00 blev albummet med de 8 sange i Dansk Melodi Grand Prix 2024 offentliggjort. Lyt til sangene i artiklen og stem på din favorit.
Melodi Grand Prix 2024 løber af stablen den 17. februar. Blandt 8 sange skal vi finde årets vinder af Melodi Grand Prix og den artist, der skal repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest i Malmø, Sverige.
Til formiddag er pressen inviteret til pressemøde i DR koncerthuset. Good Evening Europe er naturligvis på pletten og har både interviews, video og billeder på vej til dig. Husk at følge os på Facebook, Instagram, X og Youtube for ikke at gå glip af vores opdateringer.
Spotify playliste
Stem på din favorit
Vi anmelder årets Melodi Grand Prix-sange
Traditionen tro anmelder vi årets Melodi Grand Prix-sange forud for finalen 17. februar. Vores redaktion giver alle sangene point og finder en vinder. Derudover giver vores traditionelle panel dig deres reaktioner i 8 optaktsvideoer. Panel-bedømmelserne sker i samarbejde med den danske fanklub, MelodiGrandPrixFans.dk.