Dansk Melodi Grand Prix 2024: København bliver værtsby og DR har strategiske ændringer til showet

DR har her til formiddag meldt værtsby og dato ud for næste års Dansk Melodi Grand Prix. Showet bliver afholdt i Koncertsalen i DR Koncerthuset i København lørdag den 17. februar 2024. Samme sted afholdes børnenes MGP en uge senere lørdag den 24. februar 2024.

Det er første gang siden Melodi Grand Prix blev “genopfundet” i år 2000, at showet ikke afholdes i en arena, udover da man i coronaåret 2021 var tvunget til at afholde det i DR Byen uden publikum.

DR ønsker strategiske og strukturelle forandringer i DMGP

DR har også meldt ud, at man ønsker at fastholde og styrke den folkelige opbakning til DMGP, og derfor er tiden kommet til, at Dansk Melodi Grand Prix i de kommende år gennemgår strategiske og strukturelle forandringer i tilgangen til artister, musik og show. Ambitionen er, at DMGP fremstår tidssvarende og moderne med stærke performances i et show i passende Grand Prix-rammer, og at musikudvælgelsen styrkes med fokus på sange der både fungerer i en dansk og en ESC-kontekst.

Styrkelsen af musikudvælgelsen sker i samarbejde med eksperter i branchen og målrettes efter, hvad der fungerer internationalt.

Pressemeddelelse fra DR

Samtidig målrettes showet et tv-publikum og tilgangen til artisterne og musikken skærpes:

Showet skal ose af kvalitet for seeren med artisten, sangen og performance i centrum. Derfor har DR i år valgt Koncertsalen i DR Koncerthuset, da det er en eftertragtet scene, der er bygget op, så artister kan shine og har højt nok til loftet til at rumme de store følelser, som også er en del af Grand Prix-universet.

Pressemeddelelse fra DR

Vi tog en snak med DR’s programchef for Dansk Melodi Grand Prix, Erik Struve Hansen, om de tanker og idéer der skal præge Dansk Melodi Grand Prix fremadrettet:

• Hvad ligger bag valget af DR Koncerthuset?

“Vi synes det er et ret eksklusivt venue. Der er en fantastisk akustik, og mange typer musik gør sig rigtig godt i den sal. Koncertsalen er rigget an som et stort TV-studie, som gør det nemmere at optimere som et TV-show i forhold til de muligheder der er i en stor arena. Det har også været på tale tidligere år at kunne afholde det i DR Koncerthuset, men det er først i år det har kunnet lykkes at få logistikken til at passe sammen, både ift. Dansk Melodi Grand Prix og børnenes MGP en uge efter.”

• I nævner at der skal ske strukturelle og strategiske ændringer. Kan du uddybe det, og hvad er det for erkendelser I er kommet frem til ift. hvad der er gået skidt de forrige år?

“Der har været en musikstrategi i de senere år, som ud fra nogle gode grunde har haft et mere dansk fokus i forhold til showet. Det er stadig den eneste TV-udsendelse – udover større sportsbegivenheder – som har et stort nok seertal til at komme i top 20 over årets mest sete udsendelser, og derfor blev fokusset rettet mod et dansk publikum. Dermed kom der mindre fokus på Eurovision i den sammenhæng, og vi har jo kunnet konstatere at Danmark ikke har kvalificeret sig til finalen de sidste tre år.”

“Selv om der stadig er stor folkelig opbakning, så er det jo ikke sjovt at ryge ud inden finalen i Eurovision, og mange folk har stærke meninger om det og får dem også udtrykt. Derfor bliver man bekymret for, om det smitter af på opbakningen, som stadig er stor rent procentuelt på seertal. For hvis man bliver ved med at ryge ud år efter år vil opbakningen nok ikke blive ved med at være der.”

“Vi kunne godt tænke os at få vendt skuden, og for hver deltager der ikke er lykkedes i Eurovision har der været forskellige grunde til det. Nu går vi mere analytisk til værks og stræber efter, at feltet til DMGP indeholder bidrag der er egnede til Eurovision eller i hvert fald er stærke kandidater til det.”

Optimering i forhold til Eurovision og udvælgelsesprocessen

• Hvad har I gjort mere konkret for at optimere mulighederne i Eurovision?

“Først og fremmest har vi forsøgt at evaluere grundigt, fordi det er komplekst at finde helt ind til, hvad der skal til for at klare sig godt i Eurovision. Vi har haft interviews og møder med forskellige eksperter i musikbranchen, med fans både fra den officielle Melodi Grand Prix-fanklub og i miljøet generelt og de kræfter der er internt i DR, plus at jeg har læst og set stort set alt hvad der er udkommet i de forskellige fanmedier rundt omkring. Vi synes det er fedt at få de indspark, og dem tager vi helt klart til os og har med i overvejelserne.”

“Derudover har vi også kigget helt statistisk på de seneste års Eurovision på, hvilken type sange og hvilke genrer der har klaret sig godt og hvor Danmark har stået i forhold til dem. Det har vi prøvet at holde op som et parameter for den udvælgelse af bidrag, der nu sker til Dansk Melodi Grand Prix.”

“For os at se er der nogle vigtige elementer, der samlet set udgør et stærkt Grand Prix-bidrag: En stærk sang, som er øjeblikkeligt genkendelig, den skal være let at afkode for seerne og publikum, og den skal kunne virke i den show-sammenhæng, som et Eurovision og for den sags skyld Dansk Melodi Grand Prix er. Desuden lægger vi også vægt på, at artisten eller artisterne har staminaen til at kunne stå på en Eurovision-scene og stå igennem det kæmpe psykologiske pres, der også er en del af at være med. Sammenlagt stræber vi efter at finde en pakke med en god sang, en stærk artist og en stærk performance.”

• Hvordan får I ændret synet på Melodi Grand Prix og Eurovision fra musikbranchen, så der kan komme mere etablerede artister og sangskrivere til konkurrencen?

“Det er ret tydeligt nu for den danske musikbranche, at der har været nogle succeser i Eurovision man ikke kan forklejne. Måneskin (ESC 2021) er blevet verdensstjerner, Kalush Orchestra (ESC 2022) kom med et budskab om mere end ren underholdning, og Rosa Linn (ESC 2022) endte med at få et kæmpe viralt hit. Man kan godt se i branchen, at hvis man virkelig rammer den rent bagi, så kan man faktisk få en stor udbredelse ud af det.”

“Man skal ikke sælge skindet før bjørnen er skudt, men jeg synes klart vi ser et skift i forhold til en mere positiv holdning til Grand Prix og Eurovision fra den mere etablerede del af musikbranchen. Det holdningsskift tager tid og er en langsom bevægelse, men de mere etablerede artister kan se, at der faktisk er noget at komme efter, også for dem.”

“Det er også enormt krævende at være en del af. Bølgerne går højt, der er landskampsstemning omkring det, og det skal man også kunne favne som artist når man går ind i det. Men på trods af det får vi tilsendt bidrag, som er next level i forhold til hvad vi tidligere har set.”

• Kan du fortælle lidt om udvælgelsesprocessen og f.eks. fordelingen mellem de indsendte bidrag og de “wildcards” I gerne vil uddele?

“Der er ikke en forudbestemt fordeling på den måde. Jeg og vi lytter til alle de bidrag, der lige nu er indsendt, og samtidig har vi folk som er i kontakt med aktører i musikbranchen hele året, som kunne tænkes at komme med bidrag til enten næste år eller de kommende år. Det behøver ikke kun være artister, der har et selskab bag sig, men det er positivt at der er kommet mere interesse fra den mere etablerede del af branchen”.

• Næste års Melodi Grand Prix bliver med 8 bidrag som i de foregående tre år. Tidligere var økonomi begrundelsen for at holde fast i det antal, men hvad er tanken bag det i 2024?

“Vi er ikke fastlåst på et antal, men 8 sange synes vi giver et velkomponeret show i forhold til varighed og opbygningen af et show. Jeg er ikke interesseret i at tage noget med, som vi ikke synes er godt nok, men det er ikke den situation vi ser ind i. Vi vil hellere kunne gøre mere ud af 8 sange end lidt mindre ud af 10, så som udgangspunkt er det dét vi kigger ind i. Det skal helst være 8 superstærke bud på hver sin måde, f.eks. i forhold til genrer eller til hvor godt det kunne tænkes at blive i Eurovision.”

“Et show der har kørt så længe og har den historik, skal man hele tiden kigge efter i sømmene for at optimere. Nogen har også spurgt om, hvorfor vi ikke bare vælger et bidrag til Eurovision internt og går med det, men der synes jeg trods alt vi har at gøre med en tradition, som er sådan en stor del af dansk kulturhistorie, at selve aftenen med Dansk Melodi Grand Prix også har en stor berettigelse.”

Større jury med internationale medlemmer og lettere forståelig afstemning

• Afstemningen i Melodi Grand Prix har også været til debat, både udformningen og udførelsen af den. Hvilke tanker har I om at gøre det mere publikumsvenligt i 2024?

“Vi er i gang med at beslutte helt præcist, hvordan afstemningen kan stå meget mere enkelt og rent for seerne. Der har været noget forvirring omkring hvordan vi afslørede især udskillelsen fra 8 sange til 3 sange i Superfinalen, og der har været forskellige hensyn vi har taget. Vi ville både please fansenes lyst til at se pointsene, men også beskytte deltagerne mod at blive udstillet for om de klarede sig dårligt eller var lige ved at komme videre. Det har bare i de senere år givet et lidt for kompliceret system, og det prøver vi at gøre noget mere enkelt denne gang”

“Juryen bliver med et større antal deltagere, og det bliver med både danske og internationale eksperter som deltagere. Folk med indsigt i enten Eurovision eller med erfaring i at kunne spotte en stærk performance eller artist. Det handler igen om, at vi gerne vil klare os bedre i Eurovision og dermed få deres besyv med i den del af det.”

“Der har været 3-5 jurymedlemmer de senere år, og uden at kunne give et præcist antal bliver der markant flere medlemmer i 2024. Præcis hvordan deres points kommer til at fremgå, er lige en postgang for tidligt at kunne konkretisere.”

“Der kommer også til at være en app til at afgive sine stemmer som seer, og vi vil gennemteste det så godt vi overhovedet kan fordi vi ikke vil stå med en gentagelse af det kaos vi oplevede her i 2023.”

• Hvordan sparrer I med de andre lande og lader jer inspirere af, hvad der fungerer godt i deres respektive nationale finaler?

“Vi har netop været til en Eurovision-workshop i Berlin, hvor vi mødtes alle delegationerne fra de forskellige lande. Der har jeg bl.a. talt med min finske kollega om deres tilgang til det, og vi kigger helt klart på hvad det er der fungerer i de andre lande. Det er en vigtig del af vores læring i at optimere det vi selv laver.”

• Der er et kæmpe fokus online og især på sociale medier omkring deltagerne og sangene til Eurovision. Hvad gør I fra DR’s side for at optimere udbredelsen og kendskabet til den danske artist?

“Vi har en øget opmærksomhed på, at klæde vores artister godt på til det de vil kunne møde online, både positivt og negativt. Det er helt klart noget vi har et stærkere fokus på nu, fordi det er så vigtigt for både os og artisten at kunne præsentere sig godt derude. Den del af gamet, både op mod DMGP og Eurovision, det har et stærkere fokus end de tidligere år, for vi har fundet ud af hvor vigtigt det er.”

• Hvis man ser udefra, så har det lidt virket til at DR har overladt de danske Eurovision-artister til sig selv i tiden mellem DMGP og deres deltagelse i Eurovision. Hvad gør I for at kunne guide dem mere til det maraton, som en deltagelse ved Eurovision er?

“Det er noget af det vi har gjort os rigtig mange observationer omkring ved at være i hele cirkusset i Torino og Liverpool. Nogle af artisterne kommer nærmest som sig selv, og nogen kommer med et stort pladeselskab i ryggen, men vi har fået en læring nu som vi tager med videre til fremtiden. Der er også et spørgsmål om økonomi, for der er ting vi ikke kan indenfor vores rammer som f.eks. kommercielle aktiviteter og sponsoraftaler mm., men vi er helt med på hvor vigtigt det er og at vi skal optimere det bedst muligt.”

Stadig tid til at indsende bidrag

Det lader altså til, at DR allerede har modtaget en del bidrag af høj kvalitet, men der er stadig plads til flere. Fristen for indsendelse af bidrag er 27. oktober 2023, og hvis det forløber som de tidligere år vil vi i begyndelsen af januar få afsløret artister og sange til Melodi Grand Prix.

Vi glæder os til at se de nye strategiske tanker omsat ude i virkeligheden, og vi dækker naturligvis alt om Dansk Melodi Grand Prix frem til vi lander i DR Koncerthuset 17. februar næste år.