Sidder du med en sang, som kan vinde Eurovision 2022? Så er det nu du skal sende den ind til bedømmelsesudvalget for Dansk Melodi Grand Prix 2022. Fristen er den 29. oktober.
Ambitionen for Dansk Melodi Grand Prix er ifølge reglerne “en fejring af dansk musik- og sangskrivningskunst, hvor sangene repræsenterer kvaliteten og bredden på den danske musikscene. Og det er et håb, at vindersangen på grund af sin høje kvalitet har potentiale til at repræsentere dansk musik og dansk kultur på fornemste vis ved Eurovision Song Contest”.
Dansk Melodi Grand Prix 2022 afholdes lørdag den 05. marts 2022.
Et redaktionelt fagligt bedømmelsesudvalg nedsat af DR, udvælger sange blandt indsendte bidrag og bidrag via en særskilt dialog med den danske musikbranche.
I Dansk Melodi Grand Prix 2022 deltager ligesom i 2021 8 sange, og der er endnu ingen information om værtsby eller venue.
Du kan læse reglerne for Dansk Melodi Grand Prix 2022 her.