Lørdag aften fandt Danmark sit bidrag til Eurovision Song Contest 2024 i form af SABA og sangen SAND.
Vinderen blev fundet i en 50/50% seer- og juryafstemning.
Juryen var opbygget af 10 danske og 10 internationale jurymedlemmer. De 10 internationale jurymedlemmer bestod af 2 personer fra hver af de senste 5 års vindernationer.
De 10 danske jurymedlemmer var samlet i et studie i koncertsalen, hvor de så showet på TV – både under generalprøven og til liveshowet, mens de internationale jurymedlemmer så TV-billedet derhjemme, og afgav sine stemmer under generalprøven, som vi kender det fra “jury rehearsal” til Eurovision.
DR har stået for at udpege de 10 danske jurymedlemmer, som var:
- Christian P.
- Hanne Bjørn
- Harun Demirtas
- Kristian Hartig
- Louise Vilner Jensby
- Mette Helene Christensen
- Mila Milica Kovalj
- Peter Mejlvang Finne
- Søren Toft
- Zakarias de los Reyes