Disse lande dominerer på Youtube – Serbien til tops efter semifinale 2

Foto: EBU

Efter de 2 semifinale shows tirsdag og torsdag har vi i dag taget et kig på, hvor stor interesse der har været for sangene efterfølgende på Youtube. I figuren herunder ses antal afspilninger i skrivende stund. Det skal bemærkes, at sangene fra semifinale 1, incl. de 2 finalister, som blev præsenteret i semifinale 1, har haft 2 dage mere til at opnå sine visninger.

Som ventet ligger bookmakerfavoritten Ukraine på 1. pladsen med 3,3 millioner views. På 2. pladsen har vi lidt overraskende Albanien, som ikke kom videre fra semifinale 1, og på 3. pladsen Moldova med 1,5 millioner visninger.

Advertisement

Ét land, som efter i går er stukket helt af fra konkurrenterne i semifinale 2, er Serbien, som allerede før resultaterne var offentliggjort havde tæt på 10 gange så mange visninger som nærmeste konkurrent. I dag er Konstrakta rundet 1 million afspilninger og ser ud til at blive én af de helt store stemmeslugere i finalen.

I den modsatte ende, så ser det ikke godt ud for Tyskland, som bedømt ud fra interessen på Youtube, måske igen kan se frem imod en bundplacering.

Ukraine, Moldova og Serbien i toppen af seerstemningen?

Et forsigtigt bud bedømt udfra interessen på Youtube er, at Ukraine som ventet vinder seerafstemningen. Derimod ser det ud til at Ulvene fra Norge ikke er helt så populære som forventet og kan blive overgået af Moldova og Serbien.

Lidt overraskende er det også at se de mere stille sange fra Grækenland og Holland ligge så højt. Fra gårsdagens semifinale, der jo som sagt har haft 2 dage mindre til at trække views, så er Polen og Rumænien de 2. g 3. mest sete bidrag. Spanien har også et højt visningstal, hvilket delvist kan forklares med at man kun så en del af showet på TV. Men der er ingen tvivl om, at Chanel er et hit blandt fans.

Lidt iøjnefaldende er det også at se 2 af bookmakernes favoritter UK og Sverige ligge så langt nede på listen.