DMGP 2013: G.E.E. anmelder årets sange

Frederikke Vedel – Jeg har hele tiden vidst det

(Pernille Georgi, Thomas Reil + Jeppe Reil)

Frederikke har en flot vokal og synger en dejlig dansksproget sang med
indhold. Jeg tror sangen bliver et pænt radiohit efterfølgende, men præcis til
Grand Prix, har "Jeg har hele tiden vidst det" ikke det der skal til, for at
komme i betragtning, nemlig en øjeblikkelig genkendelighed. Desuden er den måske
lige dyster nok til at hente stemmer fra de danske tv-seere, som har en lang
Grand Prix tradition for at stemme på de mere festlige sange med et sing-along
omkvæd. Med en start som
nummer 1 skal der også ekstra meget punch til, for ikke at gå i glemmebogen
efter 9 sange, som ifølge de forskellige medier på stedet er fuld af gimmicks.

Advertisement

Juryen kunne give stemmer for vokal og for en flot tekst, men jeg tror ikke
det er nok til en semifinaleplads

Kvalifikation: Nej

 

Brinck – Human

(Brinck)

Brinck lider umiddelbart lidt af de samme symptomer, som Frederikke: En sang,
som nok ved første præsentation ikke umiddelbart hænger fast. Der er ikke et
oplagt Grand Prix sing-along-omkvæd, og det kan være lidt svært at høre hvad
Brinck synger. Det tog mig en del gennemlytninger og læsninger af teksten, inden
jeg kunne synge en smule med på omkvædet.
Omvendt så må bidraget siges at høre
til blandt aftenens smukkeste, både hvad angår musik, tekst og vokal. Brinck er
en kendt og populær sanger og han har erfaringen til at give en imponerende
performance.
I et felt, hvor hovedparten er up-tempo pop og club-hits, så skiller Brinck's
singer-songwriter-stil sig
ud og vil efter alt at dømme score mange stemmer fra både Brinck-fans og fra den
måske lidt ældre generation, som ikke stemmer på de meget moderne sange.
Med en sang, som med en god performance vil appellere til juryen, så kan vi få Brinck at se igen i en semifinale. Han kan endda være en kandidat til
billetten til Malmø.

Kvalifikation: Måske

 

Kate Hall – I am not alone

(Lars Halvor Jensen, Martin Larsson, Michelle Bell,
Jakke Erixson, Oscar Holter + Simon Hermansen)

Kate Hall leverer et godt bud på en rigtig Grand Prix Schlager. Efter en lang
sangkarriere i Tyskland og job som sangcoach, må vi formode at Kata kan levere
en fejlfri vokal og et godt sceneshow. Et vellykket komposition og et catchy
omkvæd kan bringe Kate tæt på en semifinale, afhængig af hvordan de øvrige
performer på aftenen. Fra Team Eurosong forlyder det at Kate performance bringer
tankerne i retning af nogle af de senere års østeuropæiske bidrag med alt hvad
dette indebærer af gimmicks og styling.
Et meget stærkt sangskriver-team kunne også godt give et praj om, at det her er
en sang, man skal holde øje med.

Kvalifikation: Måske

 

Louise Dubiel- Rejs dig op (Wildcard) (Louise Dubiel, Rune Braager + Casper
Lindstad)

En af de få dansk-sprogede sange i feltet, og en sang med en god rytme. Som
en anden blogger skrev, så vil denne her egne sig perfekt som slagsang for
f.eks. fodbold. Men til Grand Prix tror jeg slet ikke "Rejs dig op" har det der
skal til. Personligt er den min bund-skraber og Danser med drenge-ligheden gør
mig bestemt ikke glad 😉 Tror Louise får det svært mod de mange moderne bidrag
og taber kampen om den ældre generations stemmer til Brinck.

Kvalifikation: Nej

 

Daze – We Own the Universe (Thomas G:Son + Peter Boström)

Et moderne up-tempo bidrag efter den svenske Schlager-opskrift og som leder
tankerne hen på Le Freak eller AQUA. Sangen bringer en i godt humør, der er
masser af fest og et meget sing-along venligt omkvæd. Jeg tror bestemt det er et
af bidrag, som vil få folk op og stå i Boxen. Omvendt så tror jeg desværre den
er for let og poppet til at falde i juryens smag. Fra generalprøverne forlyder
det desuden at sangerinden havde store vokale problemer og at gruppen ikke helt
er overbevisende nok.

Derfor tror jeg desværre ikke det bliver til endnu en sejr til de 2 legender
G:Son og Boström.

Kvalifikation: Nej

 

Simone Egeriis – Awake (Carsten Lindberg + Lars Halvor Jensen)

Aftenens helt store forhåndsfavorit. Simone har uden tvivl en stærk stemme og
kan leverer en performance, der sidder lige i skabet. Bidraget står i skærende
kontrast til den storladne ballade fra hendes sidste deltagen og kan kan være med i
kampen om de "unge" stemmer. Desuden har hun fordelen at at være et kendt navn
og mange husker hende som "Hele Danmarks Simone" fra "Scenen er din".

Personligt er bidraget ikke blandt mine favoritter. Der er noget lidt for
kunstigt over den sukkersøde Simone, og jeg synes ikke bidraget har nok at byde
på. Et catchy omkvæd er der helt sikkert, men omvendt så synges jeg bidraget
bliver alt for repetitiv og kedelig.

Fra generalprøven meldes det, at Simone har lagt lillepige-stilen på hylden
og viser masser af lår og shakira-moves under hendes performance. Måske det er
det, der skal til at for sende hende i finalen?

Kvalifikation: Ja

 

Jack Rowan featuring Sam Gray – Invincible (Wildcard) (Jack Rowan, Sam Gray +
Achmad Darwich)

Et moderne og vellykket club-hit, som skiller sig ud. Måske kan den tage
points fra Muhamed, som har et konkurrerende club-lyd og som ligeledes henvender
sig til den yngste del af seerne. En meget international lyd
og et nummer, som har potentiale til at blive et stort hit på diverse diskoteker
og clubs i 2013.

Måske har sangen for lille et publikum blandt Grand Prix-seerne, men kan med
en god vokal godt blive belønnet af juryen. Har set mange fans, som har den
blandt deres favoritter, og ville også personligt bytte Simones semifinaleplads
ud med Jack Rowan.

Fra generalprøven forlyder det, at bidraget faktisk fik et af de største
bifald og med en Muhamed som ikke gav en 100% vokal, så kan denne her altså
komme til at stjæle stemmer fra sang nummer 10.

Jeg håber på en semifinaleplads!

Kvalifikation: Måske

 

Emmelie de Forest – Only Teardrops (Lise Cabble, Julia Fabrin Jakobsen + Thomas
Stengaard)

Min personlige favorit i aftenens felt er den unge sangeringe med de
fransk-kligende efternavn. Emmelie de Forest har en flot unik stemme, som passer
perfekt til den lidt anderledes popsang Only Teardrops. Med assistance fra
DMGP-legenden Lise Cabble, leverer Emmelie aftenens stærkeste omkvæd og samtidig
feltets bedste bidrag, som med sin karakteristike fløjte giver en interessant
irsk lyd. Trommerne får med garanti fødderne til at vippe i Herning og den
flotte tekst er med til at skille Only teardrops ud blandt en række lidt mere
tomme pop- og clubhits uden de helt vilde budskaber.

Jeg tror på at både jury og de danske tv-seere vil se Emmelies kvaliteter og
belønne den stærke vokale performance, som diverse fans melder om fra
generalprøven.

Kvalifikation: Ja (Vinder)

 

Albin – Beautiful to Me (Bryan Rice + Mads Haugaard)

Bryan Rice og Mads Haugaard har skrevet en dejlig pop-sang, som genremæssigt
skiller sig ud i aftenens felt. Albin leverer en fin vokal og sangen har et
catchy omkvæd, omend lidt flad musik, som dog bliver bedre mod slutningen. En
del ligheder med Coldplay, dog tror jeg at sangen ville klare sig bedre, hvis
Bryan Rice selv havde stået på scenen i Herning.

Kvalifikation: Nej

 

Mohamed – Unbreakable (Wildcard) (Morten Friis, Michael Parsberg, Peter
Bjørnskov + Lene Dissing)

Muhammed leverer med Unbreakable feltets sidste
sang og et moderne up tempo pop/club hit med et stærkt omkvæd. Muhammed er
blevet en voksen mand, men har stadig masser af charme, som vi husker fra
X-Factor-tiden. Unbreakable minder mig meget om sidste års bidrag fra X-Factor
Jesper og bringer tankerne i retning af de meget moderne club-hits med f.eks.
Alexander Brown eller Svenstrup og Vendelboe.

Muhamed vil med garanti få en masser pigehjerter
til at slå hurtigere og opnå masser af stemmer fra både jury og tv-seerne. Med
den rigtige performance, er Muhamed et godt bud på en vinder. Jeg tror dog at
den kære X-Factor stjerne taber til Emmelie og kommer til at lide
X-Factor-forbandelsen i DMGP – den ærgelige 2. plads. Også set i lyset af de
rapporter som kommer fra generalprøven, hvor Muhamed vokalt ikke har helt i top.

Kvalifikation: Ja
(Vinderkandidat?)

 

Mit endelige bud på aftenens finalister og vinder
venter jeg lidt med endnu, men hvis jeg skulle bestemme aftenens rækkefølge, så
blev det sejr til Emmelie, en 2. plads til Brinck og 3. plads til Muhamed.
Super-finalen har desværre begrænset kapacitet, men ellers synes jeg også Kate
Hall og Jack Rowan leverer flotte bud på en dansk repræsentant, som kunne klare
sig fint i Malmø.